MORGENHILSEN: Lørdag 22. august. Solen står op klokken 5.46 og går ned klokken 20.18. Dagen er aftaget med to timer og 52 min. (UV maks 4.0) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god lørdag.

Vejret i dag:
Nogen eller en del sol. Temp. op omkring 17 grader, og let til frisk vind fra vest, ved kysterne op til hård vind. (DMI)
Idag er det Symphorian dag
Efter en fransk adelsmand, der blev martyrdræbt omkring år 180.
International dag til minde om ofre for vold baseret på religion eller tro.
Formålet er at mindes ofre og overlevere for vold, terrorisme og forfølgelse på grund af religion eller livssyn. FN’s generalforsamling vedtog i 2019 en resolution, der officielt indstiftede dagen. Dagen tager afstand fra angreb på mennesker, helligdomme, skoler og kultursteder.
Vi siger tillykke til
1945 Sylvia Vrethammar, svensk sangerinde
1950 Allan Silberbrandt, tv-vært
1959 Pia Gjellerup, advokat og tidligere minister (S)
1964 Mats Wilander, fhv. svensk tennisspiller
1964 Eva Kjer Hansen, fhv. MF og minister (V)
1965 Andrea Vagn Jensen, skuespiller
1968 Casper Christensen, komiker
1983 Niels Brandt, sanger
Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage også, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.
Hvad er der sket historisk på datoen 22. august?
2024 På Bornholm offentliggør Business Center Bornholm et nyt samarbejde med Teknologisk Institut. Formålet med aftalen er at mindske udviklingsrisici og give lokale bornholmske virksomheder nemmere adgang til topmoderne testfaciliteter.
2020 På grund af coronasituationen er det fra i dag obligatorisk at anvende mundbind i den kollektive trafik over hele landet.
2008 Klithederne i Thy bliver indviet som Danmarks første nationalpark. ’
1980 For første gang i det engelske dagblad The Times historie strejker journalisterne.
1962 Frankrigs præsident Charles de Gaulle overlever det fjerde attentat, da hans bil bliver beskudt.
1945 Socialdemokratiet afslutter deres første store efterkrigskongres. Her vedtager de det berømte politiske program og valgmanifest “Fremtidens Danmark”, forfattet af en ung Jens Otto Krag.
1944 Sovjetunionen indtager Rumænien. Og blir der…
1943 Et tysk V1-missil styrter ned på en mark på Bornholm. Orlogskaptajn Hasager Christiansen otograferer i smug det ukendte betonmissil. Hans skitser smugles til London og bliver de allieredes allerførste konkrete bevis på Hitlers hemmelige V-våben.
1932 BBC sender første TV udsendelse nogensinde fra en boksekamp.
1864 Røde Kors stiftes i Geneve under ledelse af schweizeren Henri Dunant, og den første Geneve-konvention vedtages.
1485 Kong Richard 3. af England falder af hesten under et slag og bliver dræbt af fjenden. Ifølge Shakespeare skulle han forinden have udtalt de udødelige ord: “En hest! En hest! Mit kongerige for en hest!”.
Husker du?
Sangerinden Ulla Pia? Hun stod bag flere hits i 60’erne og 70’erne og var en af dansktoppens helt store navne. Ulla Pia repræsenterede i 1966 Danmark i Eurovision Song Contest. Et af Ulla Pias store hits var sangen “Karina,” som Keld Heick havde skrevet dansk tekst til og givet sangen navn efter Ulla Pias datter. Ulla Pia døde 22. august 2020, 75 år.
Kilde: DMI, DagsDato, Wikipedia m.fl.











