POLITIK: Et uventet beløb på 50 millioner kroner ændrer ikke på, at et kommunalt budget er en sammensat størrelse. Men det ændrer vores moralske handlerum her og nu, skriver Torben Kofod Ager, Aakirkeby, i dette debatindlæg:
Af Torben Kofod Ager
Når vi står over for massive besparelser, der truer med at ramme Bornholms mest sårbare og støttekrævende borgere, kan kølige administrative hensyn og frygten for fremtidige budgetudsving aldrig få lov at stå alene. Jeg mener grundlæggende, at et samfund hverken kan eller må styres som en ren regnearksøvelse.
Vi kan naturligvis diskutere, hvad de tilførte millioner skal bruges til. Nogle vil hurtigt affeje midlerne som en »engangsforestilling«, der ikke løser de langsigtede strukturelle udfordringer. Men i den diskussion risikerer vi at glemme den dybe, menneskelige virkelighed bag tallene: Livet leves nu, og det kan ikke sættes på pause, til næste budget er på plads.
For de medborgere, der hver dag er afhængige af kommunens støttefunktioner, pædagogiske tilbud og trygge rammer, kan en forringelse i dag ikke nødvendigvis bare rettes op i et nyt budgetforlig om tre år. For det menneske, der har brug for omsorg, støtte og nærvær nu, kan tiden ikke spoles tilbage.
Svigt og forringelser kan få alvorlige konsekvenser for menneskers liv, trivsel og helt grundlæggende værdighed – i det eneste liv, vi hver især har.
Vores fællesskab og vores lokalpolitiske ordentlighed måles på, hvordan vi passer på dem, der ikke har andre steder at gå hen.
Når Bornholms Regionskommune får tilført et uventet økonomisk råderum, må vores første og mest grundlæggende pligt være uden tøven at dæmme op for faldet og holde hånden under vores mest udsatte medborgere.
Det handler ikke alene om tør talgymnastik og fremtidig kassebeholdning. Det handler om vores fælles ansvar, vores forpligtelse over for hinanden og det fundament af ordentlighed, som jeg mener, hele vores bornholmske lokalsamfund bør hvile på.
Derfor er min opfordring til Bornholms Regionskommunes politikere klar: Brug det økonomiske råderum til at vælge mennesker frem for regneark. Vælg livsindhold frem for besparelser, der forringer hverdagen. Vælg værdighed frem for systemets bekvemmelighed. Og vælg at holde hånden under de mennesker, som har allermest brug for, at vi gør det.
Velfærd er ikke et spørgsmål om regneark og nøgletal – det er et spørgsmål om moral, ansvar og menneskesyn.
