MINDEORD: Mandag 10. august sov biskop emeritus og tidligere kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen ind. Han blev 85 år.
Af Lene Dam Jørgensen
Forhenværende biskop Erik Norman Svendsen, der døde mandag 10. august, 85 år, blev født i 1941 i København. Han begyndte sit som nyuddannet cand.theol. sit virke som hjælpepræst i Sundkirken på Amager. Fra 1980 til 1986 var han generalsekretær og præst i Kirkefondet. I 1986 vendte han tilbage til øen som sognepræst i Dragør Sogn og blev samtidig provst for Københavns Søndre Provsti. I 1992 blev han udnævnt til provst for Amagerland Provsti. Han nåede ligeledes at virke i Brønshøj og Skovlunde.
Overalt var han kendt for sit venlige væsen. Han var et menneske, der mødte sine medmennesker i øjenhøjde, uanset social status eller baggrund.
Biskoppen og salmebogsfornyeren
I 1992 blev Erik Norman Svendsen valgt som biskop over Københavns Stift – et embede, han bestred frem til 2009 og som han klarede fornemt.
Københavns Stift er et stift, der omfatter København, Frederiksberg og Bornholm. Desuden er Tårnby og Dragør medtaget i stiftet. Hovedkirken er Vor Frue Kirke – Domkirken – i København.
Arbejdet med den nye udgave af “Den Danske Salmebog,” der udkom i 2002/2003, regnes som Erik Norman Svendsens mest blivende historiske bidrag til folkekirken. Som formand for Salmebogskommissionen fra 1993 til 2002 ledede han det omfattende arbejde med at forny salmebogen.
Kongehusets fortrolige
I 2008 overtog han officielt rollen som kongelig konfessionarius – kongehusets personlige præst. Det var Erik Norman Svendsen, der viede Kong Frederik og Dronning Mary i Københavns Domkirke i 2004. Erik Norman Svendsen viede ligeledes Prins Joachim og Prinsesse Marie i 2008 og døbte parrenes børn.
Erik Norman Svendsen sidste store, officielle opgave for kongehuset blev Prins Henriks bisættelse i Christiansborg Slotskirke i 2018. I de ti år, hvor han var kongelig konfessionarius, blev han en nær og fortrolig sjælesørger for hele den kongelige familie.
I øjenhøjde
Efter de mange år i tjenesteboligen i Nørregade ved Domkirken flyttede han og hustruen Margit til Valby, hvor de gerne kom i Jesuskirken – en af landets absolut smukkest dekorerede kirker, opført for midler stillet til rådighed af brygger Jacobsen.
Han huskes for sit enestående talent for den svære samtale og sin sjældne evne til at lytte, trøste og rumme mennesker i krise og sorg – altid ledsaget af en dyb og ægte interesse for sine medmennesker. Og så huskes han også for hans gode humør og en befriende portion humor.
Selvom han gik på pension som biskop og senere som kongelig konfessionarius, trak han sig aldrig tilbage. Folk kunne glæde sig over fortsat at møde ham i det kirkelige landskab, hvor han forblev aktiv. Han fortsatte med at holde foredrag, skrev bøger og fungerede som hjælpepræst i Garnisonskirken.
Han efterlader sig sin hustru Margit, børn, børnebørn og oldebørn samt et dybt aftryk i den danske folkekirkes historie.
Æret være Erik Norman Svendsens minde.
