
OLITI: Lørdag aften udviklede et butikstyveri sig til røveri begået i Rema 1000 på Aakirkebyvej i Rønne. En 29-årig mand fra Rønne havde stjålet en pakke cigaretter og var løbet fra stedet, da det blev påtalt af kassemedarbejderen.
I forbindelse med, at personalet var løbet efter den pågældende, var en medarbejder blevet slået i hovedet af den 29-årige.
Den 29-årige blev herefter pågrebet af en civil borger, som tilbageholdt ham, indtil politiets patrulje kunne foretage anholdelse af manden.
Tidligere på aftenen havde den 29-årige været involveret i en voldsepisode på Fabriksvej i Rønne, hvor han havde tildelt en 27-årig mand et spark samt flere slag i ansigtet. Han blev derfor sigtet for røveri samt grov vold.


