Tre producenter fra Bornholm indstillet til ny pris

PRIS: Bornholms Vinegar Company, Bornholmergrisen og Svaneke Bryghus er blandt de indstillede til en ny hæderspris for danske producenter. Coops to millioner medlemmer skal vælge deres favorit. Det sker for at fremme danske og lokale producenter.

Svaneke Bryghus  – indstillet til pris. (Foto: Martin Thaulow)

Over sommeren har bl.a. Madkulturen, kokken Nikolaj Kirk og flere producenter som Gasa Frugt og grønt advaret om, at danske producenter af især frugt og grønt er meget pressede. Det er en udvikling, som ikke flugter med medlemmerne af Coops ønske. Coops medlemmer har f.eks. klart valgt i en stor afstemning med 60.000 deltagere, at netop fremme af danske og lokale fødevarer er deres mærkesag.

En ting som både kunder og detailhandel kan gøre her og nu, er at støtte og hylde de mange gode danske producenter, der allerede findes. Derfor tager Coop næste skridt og løfter de lokale danske varer fra hyldeplads til hædersplads. Fra mandag 10. august kan Coops medlemmer i hver af de syv landsdele vælge, hvilken producent fra deres egn der skal nomineres til en landsdækkende dyst om at blive “Medlemmernes favorit”.

Lokale fødevarer
Annette Jorn,
adm. direktør i foreningen Coop amba siger:

“Vores medlemmer siger klart, at de ønsker mere fokus på danske og lokale fødevarer. Derfor laver vi nu en ny hæderspris, hvor medlemmerne vælger den danske producent, de vil kåre som ’Medlemmernes favorit.” Så kan medlemmerne selv at være med til at fremhæve nogle af de producenter og varer, de sætter særligt pris på.”

Stærke lokale rødder
Danmark har mange dygtige producenter med stærke lokale rødder, godt håndværk og interessante historier. Dem vil Coop gerne gøre mere synlige og lettere for medlemmerne at opdage. Kåringen er ét af de initiativer, der følger af medlemmernes valg af dansk og lokalt som fælles mærkesag for Coop.

Coop rådgiver og guider allerede små danske producenter, der gerne vil blive eller vokse som leverandører til detailhandlen.

De enkelte butikker har også mulighed for at få helt lokale produkter i deres sortiment, hvilket 400 Coop-butikker har gjort over hele landet, og hvor der samlet er 20.000 helt lokale varer på hylderne.

Kan vælge
Det gør Coop konkret:

Coop har indstillet 21 mindre danske producenter, tre fra hver af de syv landsdele Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland, Fyn, Hovedstaden, Sjælland og Sydhavsøerne samt Bornholm

Fra 10.-30. august kan Coops medlemmer i de syv landsdele vælge, hvilken producent fra deres egn de vil nominere til en landsdækkende afstemning

Fra 21. september-18.oktober kan alle Coops medlemmer i hele Danmark stemme om, hvilken af de nominerede producenter der skal kåres som ’Medlemmernes favorit’

Vinderen udråbes 26. oktober og vil få eksponering og ret til at markedsføre sig med hædersprisen

Du vil måske også synes om

Debat: Færre tilbud må ikke blive dårligere tilbud

KOMMUNALT: : Fælles høringssvar vedrørende sparekatalog for budget 2027-2030 fra ADHD-foreningen Bornholm, Autismeforeningen Bornholm og Lev Bornholm   Af ADHD-foreningen Bornholm, Autismeforeningen Bornholm og Lev Bornholm Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar til Bornholms Regionskommunes budgetforslag 2027-2030. Som handicaporganisationer repræsenterer vi børn, unge og voksne med ADHD, autisme,

Læs mere »

Balka Strand: Windsurfere i problemer

To windsurfere kom i vanskeligheder, da de sejlede ved Balka Strand i sidste uge   Livredderne ved Balka Strand måtte assistere to windsurfere i sidste uge: De observerede således en  en windsurfer, der var 300-350 meter ude med sejlet nede, og som drev udad i fralandsvinden. Livredderne sejlerde ud til

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 4. august. Solen står op klokken 05.13 og går ned klokken 20.58. Dagen er aftaget med en time og 39 min. (UV maks. 5.3). Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god tirsdag.   Vejret i dag: Tørt og først nogen sol, senere bliver det mere skyet. Temp. op mellem

Læs mere »