Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 4. august. Solen står op klokken 05.13 og går ned klokken 20.58. Dagen er aftaget med en time og 39 min. (UV maks. 5.3). Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god tirsdag.

Foto: Terri C. (Send gerne dit eget sommerbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen med dit navn.)

 

Vejret i dag:
Tørt og først nogen sol, senere bliver det mere skyet. Temp. op mellem 20 og 25 grader. Let til frisk vind omkring øst. (DMI).

I dag er det Dominicus dag
Efter den spanske grundlægger af Dominikanerordenen, en tiggermunkeorden. Han levede et fromt og asketisk liv, og efter hans død i 1221 skete der undere ved graven.

Vi siger tillykke til

1955 Billy Bob Thornton, amerikansk skuespiller.
1961 Barack Obama, USA’s 44. præsident 2009-2017.
1967 Christel Schaldemose, EU-parlamentariker (S)
1970 Benny Engelbrecht, MF (S) fhv. transportminister og skatteminister 
1981 Meghan amerikansk skuespillerinde, hertuginde

OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.

Hvad er der sket historisk på datoen 4. august?
1997 Franske Jeanne Calment dør, 122 år og 164 dage gammel. Hun er det hidtil ældste menneske, der er regi­streret med dokumentation for alderen.
1978 Rigsrevisionen rapporterer om et katastrofalt rod på Det Kongelige Bibliotek og konstaterer, at der er begået tyverier af sjældne værker for mange millioner.
1965 I en tale i Svanninge Bakker opfordrer Venstres gruppeformand Poul Hartling til dannelse af en bred, liberal regering. Det fører senere til VKR-regeringen.
1944 Gestapo opdager skjulestedet i Amsterdam i det besatte Holland, hvor den jødiske familien Frank har gemt sig, og sender dem i koncentrationslejr. Den 14-årige datter Anne har under hele opholdet ført dagbog. Kun Anne Franks far overlever opholdet i koncentrationslejren.
1916 Danmark underskriver en traktat i Washington der afslutter salget af De Vestindiske Øer til USA. Over­dra­gel­sen skal finde sted den 31. marts 1917.
1901 Den amerikanske jazztrompetist og -sanger Louis “Satchmo” Armstrong fødes.
1875 H.C. Andersen dør på Østerbro i København.
1700 Svenske tropper under ledelse af kong Karl 12. går i land ved Humlebæk, hvor de opretter et brohoved. København forbereder sig på belejring.

Husker du?
Forfatteren og eventyrdigteren Hans Christian Andersen? Han sandsynligvis Danmarks mest elskede forfatter og en af de mest kendte eventyrfortællere i verden. Hans eventyr er blevet oversat til mere end 125 sprog og han skrev 156 eventyr over 40 år. H.C. Andersen døde 4. august 1875, 70 år.
(Kilder: Wikipedia og DagsDato)

Du vil måske også synes om

Nexø Rideklub prøver kræfter med kæphesteridning 

RIDESPORT: Unge medlemmer tager initiativ og søndag 27. september inviterer Nexø Rideklub børn fra fire til 12 år til klubbens første kæphestetræning.   Initiativet med kæphesteridning i Nexø Rideklub kommer fra nogle af klubbens yngre medlemmer, og med den nye aktivitet vil rideklubben skabe endnu en sjov og inkluderende vej

Læs mere »

Bornholmere sender Bornholmergrisen videre

AFSTEMNING: Over 22.000 medlemmer af Coop har nomineret syv lokale producenter til en national pris som “Medlemmernes favorit.” På Bornholm stemte 56 pct. på Bornholmergrisen. Knap tusind bornholmske medlemmer af Coop har stemt om, hvilken lokal producent der skal gå videre til en landsdækkende afstemning om at blive kåret som

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 21. september. Solen står op klokken 06.41 og går ned klokken 19.05. Dagen er aftaget med fem timer. (UV maks 2.7) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god uge.   Vejret i dag: Tørt og en del sol. Temp. mellem op 15 og 17 grader. Jævn til frisk vind

Læs mere »