Morbærfestival på Listedgård

Gastronomi: Så er der noget at komme efter på Listedgård, når der inviteres til morbærfestival med musik, gastronomi og fortællinger for hele familien.

Morbær til alle på Listedgård. (Foto: Tomasz7)

 

Lørdag 8. august fra kl. 14 til 18 inviterer Dansk Morbærforening, Listedgård og Melstedgård til stor Morbærfestival på Listedgård. Og der er gratis adgang.

Festivalen åbnes af Erik Grip, der synger sin ikoniske morbærsang og sætter tonen for en dag fyldt med smag, håndværk og fortællinger, oplevelser og aktiviteter for hele familien, hvor bl.a. Charlotte Riis kommer og fortæller om restaurant Nomas køkkenhave, og om hvordan man kan tørre sine morbær. Dagen afsluttes med koncert og fællessang med Erik Grip.

Morbær-is
Listedgårds område – inklusive længer og gårdsplads – fyldes af boder med smagsprøver på nye bornholmske specialiteter: morbær-oste, morbær-is, morbær-pølser, morbær-øl, morbær-mjød, morbær-snaps og morbær-saft. Derudover kan gæsterne opleve silkeudvinding, farvning af garn, lave silkemaling, bage pandebrød og høre historiefortælling og faglige interviews med eksperter og erfarne dyrkere. Og Melstedgård laver den bornholmske “brændesnudesuppe” over bål.

Gæsterne kan høre om morbærtræets historie, arbejdet med registrering af gamle morbærtræer på Bornholm, og de kan registrere deres egne træer.

Evighedstræet
Festivalen byder også på en tur i Listedgårds have, hvor besøgende kan se Bornholms første evighedstræ udnævnt af Danmarks Naturfredningsforening – det historiske morbærtræ på Listedgård. Der er desuden mulighed for at besøge morbærplantagen, hvor der gror morbærtræer med gener, der stammer fra gamle danske og bornholmske morbærtræer.

Endelig lancerer Dansk Morbærforening folderen “Bornholms Morbær – en hyldest til kulturarv, biodiversitet og et helt særligt bær”, som skal udbrede kendskabet til øens unikke morbærhistorie blandt både bornholmere og turister.

Morbærfestivalen gennemføres i samarbejde med og støtte fra: St. Clemens, Bornholms Andelsmejeri; Bornholms Ismejeri; Hallegaard, Bornholm; Noma, København; Initiative Zernikow, Tyskland; Line Falk, Nexø; journalist Georg Julin, Bornholms Museum og Melstedgård.

Du vil måske også synes om

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »