189 gennemførte Bornholm Rundt i varme og blæst

MOTION: Arrangementet “Bornholm Rundt” blev endnu engang en succes – trods skiftende vejr med varme og blæsevejr

Bornholm Rundt er måske Dannmarks smukkeste march. (Arkivfoto)

 

Der var 248 tilmeldte til årets udgave af “Bornholm Rundt, men 20 meldte fra – nok mest på grund af vejret  – og at de desværre ikke kunne nå at ændre deres billetter til noget, der passede.

Viking Atletik sendte 228 gængere afsted fredag formiddag efter nogle praktiske oplysninger fra vores indkvarteringsledere og en tale fra borgmesteren. Lørdag gik der 224 fra start, og søndag kom 189 gængere i mål ved Viking Atletik – de sidste kom ind kl. 17.19, hvilket er rigtig god tid.

Svingende vejr
Vejret har været ret svingende dette år.

“Vi startede fredag med masser af blæst, men fik sendt de sidste gængere afsted selvom de kom med færgen ved 12-tiden. Netop af denne grund havde vi også udskudt det seneste sluttidspunkt på Kongeskærskolen i Allinge,” lyder det fra marchleder Rikke Ellebye Larsson fra Gangforeningen Rotna.

Lørdagen startede kl. 05.30 ved Nordlandshallen i Allinge, hvor gængerne traditionen tro blev sendt afsted med morgensang. Lørdagen blev meget varm, og efter fredagens blæsevejr, var det en lidt hård kontrast.

Kontraster i vejret
“Søndag gik starten fra Nexø Skole allerede kl. 05.00 i regnvejr, så vi fortsatte med kontrasterne i vejret. Det lettede dog senere på dagen til solskin. Mange gængere meldte tilbage, at vejret søndag var godt, da de ikke blev gennemvåde, og der ikke var høj sol hele dagen,” fortæller Rikke og slutter:

“Alt i alt er vi rigtig godt tilfredse med årets march, og vi sætter stor pris på alle vores gængere og frivillige – uden dem ingen Bornholm Rundt March. Tilbage er der vores oprydning, og så kan vi stille og roligt få evalueret og begynde at planlægge næste års march.”

Du vil måske også synes om

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »