Ocean Prawns forlænger sponsoraftale med Mathias Christiansen

Fjerbold og rejer er et godt match i Kina  og det bornholmske badmintontalent, Mathias Christiansen fortsætter sit samarbejde med rejekoncernen Ocean Prawns

Mathias Christiansen – forlænger sponsoraftale to år mere…

 

Nexø-virksomheden Ocean Prawns har de seneste fire år bakket op om Mathias Christiansens badmintonkarriere, og har netop indgået en ny to-årig aftale med den bornholmske badmintonatlet. Således vil der også i fremtiden stå Ocean Seafood og Seamix på maven af spillertrøjen. Ocean Seafood er Ocean Prawns´ salgsafdeling, som sælger størstedelen af rejefangsterne til Asien, mens Seamix er det brand rejerne sælges under i Kina.

”Vi fortsætter samarbejdet med Mathias, da vi er meget tilfredse med den eksponering vi får”, fortæller Stephan Birch, eksportchef hos Ocean Seafood. ”For Ocean Prawns giver det naturligvis mening at støtte et bornholmsk talent, men for os som eksportvirksomhed, er det også at vigtigt, at det understøtter vores arbejde – og det gør Mathias og badminton. Vores kinesiske kolleger er meget tilfredse med de seneste års eksponering og Mathias’ popularitet”, siger Stephan Birch og fortsætter:

“Danmark er som bekendt en stærk badmintonnation, og spillerne er meget populære i Asien. Vi tror fortsat på Mathias Christiansen og krydser fingre for, at han og makkeren Alexandra Bøje kvalificerer sig til OL i 2021″.

VM i Aarhus og Denmark Open

For Mathias Christiansen har det sidste halve år været præget af aflysninger og stor usikkerhed om fremtiden grundet covid-19. Både træning og turneringer har været lukket ned i en længere periode. I dag er den officielle træning i fuld gang, og allerede i oktober skal der spilles VM for hold i Aarhus og Denmark Open. Derefter går turen til Asien, hvor der skal spilles turneringer. Det er stadig uvist om kampene spilles uden tilskuere, men i Kina er badminton så stor en sportsgren, at mange følger med på TV.

”Jeg glæder mig helt vildt til at spille igen, og er meget taknemmelig for, at Ocean Prawns fortsat støtter min karriere”, fortæller Mathias Christiansen:

”Jeg har store ambitioner for de kommende år og drømmer naturligvis om at rykke op på verdensranglisten og blande mig med verdenstoppen. Dvs. at rykke fra nr. 28 til en top-15, og på den lange bane at være blandt de bedste mixpar i verden igen, hvor der spilles om de store titler”, slutter Mathias Christiansen.

Du vil måske også synes om

Skud i støvlerne: Tre nye forrygende sejre

FODBOLD: Elite Bornholms tre ungdomshold ryddede bordet igen i denne weekend. Det blev til tre flotte sejre i tre kampe lørdag for øens overbygningshold. Det gik endnu engang rigtig godt for øens tre ungdomshold i Elite Bornholm. Elite Bornholms U16-drenge var på udebane mod B1908, hvor kampen blev spillet på

Læs mere »

Søndagens gudstjenester

TRO: Bornholmnyt.dk bringer oversigten overgudstjenesterne søndag  30. august. Aa Kirke 09.00: Leni Elgbjørn Hansen Allinge Kirke 10.30: Elon Anders Enevoldsen Lauterlein . Gudhjem Kirke: 10.30: Tina Ravnsbjerg Damholt. Hasle Kirke 09.00: Jens Jørgen Rasmussen. Insamling til Sømandsmissionen. Nexø Kirke 10.30:  Peder Skovbo Jørgensen Ny Kirke 10.30: Bo Wendt Berentsen. Nylars

Læs mere »

Efterlod bål uden opsyn – naturbrand spredte sig

  POLITI: I forbindelse med en naturbrand i Østerlarsker Plantage, som udbrød torsdag eftermiddag, blev en 83-årig kvinde sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, da hun havde antændt et bål med en ukrudtsbrænder og derefter efterladt det uden opsyn. Ilden spredte sig herefter til et større område. Bornholms Brandvæsen foretog slukningen

Læs mere »