Stigende søgning: Nyt hold finansøkonomer på vej i Rønne

UDDANNELSE: Erhvervsakademi København i Rønne åbner igen i år et fysisk hold for finansøkonomstuderende. 13 har søgt ind på uddannelsen. 

Flere unge vil være finansøkonomer

Da klokken slog 12 søndag, lukkede sommerens mulighed for at søge ind på en videregående uddannelse gennem kvote 1.

På Erhvervsakademi København har man fået 13 ansøgninger til uddannelsen som finansøkonom i Rønne. 10 af dem er førsteprioritetsansøgninger. Det betyder, at der igen i år åbner et fysisk hold for studerende på Minervavej.

“Det er rigtig positivt, at vi får flere ansøgere og igen i år kan lave et godt hold. Det er vigtigt for følelsen af fællesskabet – både fagligt og socialt. Og det er vigtigt, vi bliver ved, fordi det er nerven i lokalsamfundet at have en strøm af studerende, der kan komme ud og løfte erhvervslivet,” siger Ann-Sofi Markussen, udviklingschef på EK på Bornholm.

Efterspørgsel
Hun fortæller, at der tydeligt kan mærkes en efterspørgsel efter finansøkonomer blandt Bornholms virksomheder.

“Vores sidste hold finansøkonomer er en kæmpe succeshistorie. Ud af de seks, der dimitterede, er fem gået direkte i job på Bornholm i den virksomhed, de har været i praktik. Så der er både praktikpladser og jobs til vores finansøkonomer.”

Ann-Sofi Markussen fortæller, at der fortsat vil være mulighed for at søge ind på uddannelsen gennem efteroptag. Det åbner efter 28. juli.

Du vil måske også synes om

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »