Opbakning til musik- og kulturliv på Nordbornholm

KULTUR: Balalajka Bornholm har modtaget betydelig opbakning til musik- og kulturaktiviteter på Nordbornholm i 2026 gennem nye tilskud og samarbejdsaftaler.

Flere penge til musiklivet på Bornholm

Nordea-fonden har bevilget 25.000 kroner til musik- og kulturprojekter på Nordbornholm, øremærket musikerhonorarer til 10 koncerter. Samtidig har Bornholms Regionskommunes Musik- og Teaterråd bevilget 10.000 kroner til koncerter på Nordlandet.

Derudover har Bornholms Energi & Forsyning (BEOF) indgået en sponsoraftale med Balalajka Bornholm for resten af 2026 og bliver hovedsamarbejdspartner på en række arrangementer og aktiviteter.

Underskudsgaranti
Initiativet har tidligere modtaget tilsagn om underskudsgaranti fra projektet 100×100 under Dansk Rockakademi, som arbejder for at skabe flere koncerter i hele landet. Projektet er desuden støttet af NordjyllandsFonden med 20.418 kroner, ligesom Balalajka Bornholm har indgået sponsoraftaler med de bornholmske virksomheder Cvadvisor og house of hümør. Derudover har projektet også modtaget støtte fra KODA Kultur.

De samlede bidrag skal være med til at skabe flere kulturelle oplevelser, styrke lokale fællesskaber og sikre levende musikarrangementer på Nordbornholm.

Vi er taknemmelige
“Vi er utrolig glade og taknemmelige for den store opbakning, vi oplever fra både fonde, kommune og lokale samarbejdspartnere. Støtten giver os mulighed for at skabe endnu flere arrangementer og samle mennesker omkring kultur, musik og fællesskab på Bornholm,” siger Peter Andreas Harteg fra Balalajka Bornholm.

Hos BEOF glæder man sig også over samarbejdet: “Vi vil gerne bakke op om initiativer, der bidrager positivt til Bornholm og det lokale fællesskab. Balalajka Bornholm skaber aktiviteter, der samler mennesker, og derfor glæder vi os over samarbejdet,” siger Tania Schrøder Thøgersen, afdelingschef for kunder, kommunikation og energi hos BEOF.

 

Du vil måske også synes om

Fællesskål, løgn og latin med Sømændene

MUSIK: Fredag aften bød “Under Åben Himmel” på dobbeltkoncert med Johnny Deluxe og Sømændene. Begge orkestre havde stærke forbindelser til Bornholm – både på scenen og bag kulisserne.   Af Torben Severinsen Musikhuzets baggård dannede fredag aften rammen om en musikalsk sommeraften med to markante danske livebands. Først gik Johnny

Læs mere »

Weekendens gudstjenester

TRO: Bornholmnyt.dk bringer oversigten over lørdagens og søndagens gudstjenester 25. og 26. april   Gudstjenestelisten er udarbejdet af Lene Dam Jørgensen. Nyheder eller informationer, gudstjenester o.l. sendes til lejo@surfmail.dk.    Lørdag 25. juli Levende Kirke Bornholm 19:  Christina Sonne. Der er mulighed for forbøn. Café Hjerterum åbner efter gudstjenesten. Søndag

Læs mere »

Rullende teater klar til ny forestilling

TEATER: Bornholms Teater har i august premiere på sommerens forestilling “Drømmen om Bornholm.” Forestillingen er en del af Bornholms Teaters opsøgende teaterprojekt Bornholms Solskinsteater, der hver sommer bringer gratis teater ud til hele Bornholm.   Bornholms teater rejser rundt med et mobilt teater og spiller under åben himmel. Forestillingen “Drømmen

Læs mere »