Biblioteket rykker udendørs under Sol over Gudhjem

GASTRONOMI: Når Gudhjem fredag 19. juni danner ramme om madfestivalen Sol over Gudhjem, bliver der også mulighed for at få ny inspiration til køkkenet på biblioteket.

”Sol over Gudhjem” trækker sædvanligvis mange tilskuere. Nu rykker biblioteket også udenfor.

 

Bornholms Folkebiblioteker holder ekstraordinært åbent på Gudhjem Bibliotek fredag 19. juni fra kl. 10 til 15, hvor både lokale og besøgende kan kigge indenfor til bøger, madglæde og en pause fra festivalens mange oplevelser.

Udenfor biblioteket rykker bibliotekets medarbejdere Monica og Mikael ud med et hyggeligt pop up-bibliotek fyldt med kogebøger, opskrifter og inspiration til både hverdagsmad og festlige middage. Her kan man bladre i bøgerne, få anbefalinger med på vejen og selvfølgelig låne bøger med hjem.

Mad og mennesker
Biblioteksassistent Mikael Bonke, siger:

”Sol over Gudhjem samler mennesker omkring mad, nysgerrighed og gode oplevelser. Det vil vi gerne være en del af. Biblioteket rummer et væld af bøger om mad, gastronomi og lokale råvarer, og festivalen er en oplagt anledning til at bringe dem i spil”.

Biblioteket inviterer alle festivalgæster, sommerhusejere og bornholmere til at lægge vejen forbi – hvad enten man er på vej til en smagning, trænger til et lille pusterum eller søger ny inspiration til køkkenet derhjemme.

 

Du vil måske også synes om

Nexø Rideklub prøver kræfter med kæphesteridning 

RIDESPORT: Unge medlemmer tager initiativ og søndag 27. september inviterer Nexø Rideklub børn fra fire til 12 år til klubbens første kæphestetræning.   Initiativet med kæphesteridning i Nexø Rideklub kommer fra nogle af klubbens yngre medlemmer, og med den nye aktivitet vil rideklubben skabe endnu en sjov og inkluderende vej

Læs mere »

Bornholmere sender Bornholmergrisen videre

AFSTEMNING: Over 22.000 medlemmer af Coop har nomineret syv lokale producenter til en national pris som “Medlemmernes favorit.” På Bornholm stemte 56 pct. på Bornholmergrisen. Knap tusind bornholmske medlemmer af Coop har stemt om, hvilken lokal producent der skal gå videre til en landsdækkende afstemning om at blive kåret som

Læs mere »

Hvad gemmer sig i din gamle computer?

GENGRUG: Hvad sker der egentlig med den gamle mobiltelefon, elkedel eller computer, når den er udtjent? Og hvilke værdifulde ressourcer gemmer sig i elektronikken?   Svarene på, hvad der gemmer sig i den kasserede elektronik, sætter Bornholms Folkebiblioteker og BOFA fokus på tirsdag 22. september kl. 10 på Rønne Bibliotek,

Læs mere »