Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 15. juni. Solen står op klokken 4.19 og går ned klokken 21.41. Dagen er tiltaget med ti timer og 13 min. (UV maks. 5.3) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god mandag.

(Foto: Finn Edvard)

 

Vejret:
Enkelte byger og efterhånden nogen sol. Temp. op omkring 15 grader, og let til frisk vind fra vest og nordvest, ved kysterne op til hård vind. (DMI)

(Send gerne dit eget sommerbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen med dit navn).

Idag er det Vitus dag
Efter en 12-årig dreng fra Sicilien, som sammen med sin mor blev martyrdræbt. Sankt Vitus blev i middelalderen påkaldt mod epilepsi og kramper.

Valdemarsdag
Er dagen, hvor Dannebrog i 1219 ifølge legenden faldt ned fra himlen under et slag ved Lyn­da­nisse i Estland. Herefter vendte kong Valdemar Sejrs krigslykke, og danskerne vandt slaget. Det et af verdens æld­ste flag, måske det ældste, men i hvert fald det flag, der længst uafbrudt har været anvendt som nationalflag.

Genforeningsdag
Til minde om dagen i 1920, hvor Sønderjylland efter en folkeafstemning bliver officielt gen­forenet med Danmark. Området havde været under tysk styre, siden det blev tabt ved krigen i 1864.

Vi siger tillykke til

1943 – Poul Nyrup Rasmussen, tidligere statsminister og EU-parlamentariker (S)
1954 – Uffe Elbæk, fhv. kulturminister og MF (Alternativet)
1964 – Michael Laudrup, fodboldspiller

OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage også, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.


Hvad er der sket historisk på datoen 15. juni?
2011 Folkemødet holdes for første gang som 3-dages arrangement i Allinge.
2008 Den danske motorkører Tom Kristensen vinder for ottende gang det franske 24-timers motorløb Le Mans.
2007 Margrethe Vestager bliver ny politisk leder af Det Radikale Venstre.
2000 Den danske regering afviser Færøernes forslag om en langvarig, gradvis afvikling af rigsfællesskabet.
1990 Statsminister Poul Schlüter indgår aftale med sin svenske kollega Ingvar Carlsson om en fast forbindelse over Øresund.
1982 Michael Laudrup debuterer på sin 18-års dag på andsholdet. Han scorer Danmarks enlige mål i 2-1 nederlaget mod Norge.
1977 For første gang siden 1936 afholdes frie valg i Spanien.
1972 Det tyske politi arresterer Ulrike Meinhof, hvorefter den hårde kerne i Baader-Meinhof gruppen er bag tremmer.
1945 Astrid Lindgren indleder sit forfatterskab med den første bog om Pippi Langstrømpe.
1933 Skoleskibet Danmark sejler ud på sit første togt. Den tremastede fuldrigger benyttes stadig til uddannelse af skibsassistenter.
1924 Indianere i USA udnævnes officielt til borgere i USA.
1888 Wilhelm 2. bliver tysk kejser efter sin far Frederik 3.
1520 Pave Leo X udgiver et skrift, hvor 41 af Martin Luthers udsagn blev fordømt. Paven mener de i strid med den katolske kirke.
1219 Under Valdemar Sejr erobrer danskerne den nordlige del af Estland. Ifølge sagnet falder Dannebrog ned fra himlen.
1215 Den engelske kong Johan uden Land tvinges af baronerne til at underskrive Magna Carta, som er en håndfæstning.

Husker du?
Skuespillerinden Lily Weiding? Hun var i en årrække en fast del af skuespillerstaben på Det Kongelige Teater. Lily Weiding medvirkede gennem sin 65 år lange karriere i utallige film og i julekalenderen ”Jul på Slottet”. Hun var gift med Morten Grunwald. Lily Weiding døde 15. juni 2021, 96 år.
(Kilder: Wikipedia og DagsDato)

Du vil måske også synes om

Nexø Rideklub prøver kræfter med kæphesteridning 

RIDESPORT: Unge medlemmer tager initiativ og søndag 27. september inviterer Nexø Rideklub børn fra fire til 12 år til klubbens første kæphestetræning.   Initiativet med kæphesteridning i Nexø Rideklub kommer fra nogle af klubbens yngre medlemmer, og med den nye aktivitet vil rideklubben skabe endnu en sjov og inkluderende vej

Læs mere »

Bornholmere sender Bornholmergrisen videre

AFSTEMNING: Over 22.000 medlemmer af Coop har nomineret syv lokale producenter til en national pris som “Medlemmernes favorit.” På Bornholm stemte 56 pct. på Bornholmergrisen. Knap tusind bornholmske medlemmer af Coop har stemt om, hvilken lokal producent der skal gå videre til en landsdækkende afstemning om at blive kåret som

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 21. september. Solen står op klokken 06.41 og går ned klokken 19.05. Dagen er aftaget med fem timer. (UV maks 2.7) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god uge.   Vejret i dag: Tørt og en del sol. Temp. mellem op 15 og 17 grader. Jævn til frisk vind

Læs mere »