
POLITI: Tidligt onsdag aften skete et færdselsuheld i krydset mellem Brogade og Smallegade i Nexø.
En varebil ført af en 54-årig kvinde fra Aakirkeby kørte ud for ubetinget vigepligt og stødte i den forbindelse sammen med en lastbil ført af en 50-årig mand fra Rønne.
Den 54-årige kvinde blev sigtet for overtrædelse af vigepligten. Ingen kom til skade i forbindelse med uheldet.








