
POLITI: Natten til fredag blev politiet kontaktet af en borger, der netop havde fået stjålet sin bil fra Boderne af en beruset mand. En patrulje kørte til området og fik der kontakt til en mand, som matchede det signalement, som anmelderen havde givet.
Den pågældende, en 49-årig udenlandsk mand, kom gående ad Bodernevej, og kort derfra var den stjålne bil forulykket.
Den 49-årige mand blev anholdt og sigtet for brugstyveri af bil, spirituskørsel samt kørsel uden førerret.








