Opera med lokale kræfter

MUSIK: Bornholm bugner af musikalske kræfter, flittige korsangere, dygtige solosangere og instrumentalister. Mange af disse medvirker i barokoperaen “Dido og Aeneas” af Henry Purcell.

Operaen Dido og Aeneas”  – med lokale kræfter

 

Operaen “Dido og Aeneas” fra 1689 opføres den kommende weekend 9. og 10. juni i Gudhjem kirke og Skt Nicolai kirke.

Operaen er i sig selv let tilgængelig og underholdende. Den er kort, med en varighed på ca. 60 minutter. Der vil være en dansk fortæller, der guider tilhørerne sikkert igennem, da der synges på engelsk.

Masser af dansant
Den fremføres semi-koncerttant, der betyder at den opføres ligesom en dramaturgisk koncert uden kulisser og det helt store sceneri. Det er de store kontraster der gennemsyrer hele fortællingen, og det høres også i musikken, hvor der både er masser af dansant og medrykkende musik, samt langsomme og uendeligt smukke satser.

Selve historien bag operaen er en af de aller ældste: Fortællingen om dronning Dido og prins Aeneas fra Virgils Æneiden. Librettisten Nahum Tate har tilføjet mere drama til Virgils historie ved at tilføje ”det onde” i form af den store troldkvinde Sorceress og hendes folk, hvilket balancerer den ellers tragiske fortælling med komiske islæt.

Dramatisk talent
Dronning Dido synges af Mathilde Kirknæs. Kirknæs er mezzosopran med et stort dramatisk talent og udfylder rollen som Dido med stor og samtidig følsom stemme. Aeneas synges af Tobias Aabye Dam, der med sin klare tenor indtager scenen med slagkraft og intensitet.

Derudover ses dygtige sangere som Kristin Schmidt i rollen som Didos første hofdame Belinda, Ursula Bambuch synger den onde troldkvinde Sorceress, sammen med Christine Simpson og Karin Holm Sørensen som de to hekse, Simon Oberst medvirker som Ånden, Karin Bienz synger 2. hofdame og Stuart Goodale Simpson synger Sømanden. Fortæller er Camilla Ledegaard Svendsen.

Barokensemblet består af Christina Gornitzka, blokfløjte, Samuel Mumford, 2. violin, Lars Peter Schultz, bratsch, Anja Lillemæhlum, cello og Anders Forsberg Svendsen, cembalo. Rebecca Forsberg Svendsen er dirigent.

At sprede glæde
Rebecca Forsberg Svendsen fortæller: “At opføre Dido og Aeneas her på Bornholm er en idé, jeg har haft længe, og som nu bliver en realitet. Jeg kan godt lide ideén om at dyrke og udvikle de eksisterende kræfter, vi har her på Bornholm. Give muligheder og udfordringer til kor og sangere, der igennem det, udvikler sig, spreder glæde, og udvikler musiklivet på Bornholm helt generelt.

Opførelserne foregår først i Gudhjem kirke, hvor koret hører hjemme, og hvor der er et begrænset antal tilskuerpladser. Dagen efter gentages operaen i Skt Nicolai kirke i Rønne, hvor der er rigeligt med plads til alle. Billetter til 100 kr. købes i døren fra kl. 18.30 i begge kirker. Unge under 18 år kommer gratis ind.

Dido og Aeneas er velvilligt støttet af Bornholms Brand, Musik-og Teaterrådet i BRK og Nordeafonden.

 

Du vil måske også synes om

Nyt medlem af Rotary i Nexø

  Nexø Rotary Klub har budt velkommen til Rebecca Marx Bendixen. For mange i Nexø og omegn er Rebecca et velkendt ansigt. Hun har igennem en lang årrække været en markant og aktiv drivkraft i det lokale erhvervs- og foreningsliv. I 2013 startede hun platformen Frøken Nexø med fokus på

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Søndag 30. august. Solen står op kl. 06.01 og går ned kl. 19.59. Dagen er aftaget 3 t og 27 minutter. (UV maks. 4,0). Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god søndag.   Vejret i dag: Skyet, og tidvis med regn eller byger, til eftermiddag kun få byger, og

Læs mere »

Ønsker slagtehus på Bornholm

FØDEVARER: Med støtte fra Sparekassen Bornholms Fond igangsætter Gourmet Bornholm og en lokal arbejdsgruppe nu en forundersøgelse, der skal afdække mulighederne for at etablere et lokalt slagtehus på Bornholm.   Mulighederne for lokal slagtning på Bornholm er i dag meget begrænsede. Det betyder bl.a. at kvæg, får, geder og andre

Læs mere »