Styrkelse af totalberedskab på Bornholm sættes i gang

POLITI: En række forskellige myndigheder, virksomheder og organisationer er torsdag inviteret til møde med Den Lokale Beredskabsstab på Bornholm i forbindelse med opstart af projektet, der skal gøre Bornholm til frontløber inden for totalberedskab.

(Foto: Finn Edvard)

 

Torsdag 28. maj holdes en række møder i projektet, som skal styrke totalberedskabet på Bornholm. Projektet betyder blandt andet, at der stiftes en række nye råd, som involverer en lang række forskellige aktører i arbejdet, som skal gøre det bornholmske samfund mere robust i forholdt til at håndtere kriser.

”Jeg ser frem til at komme i gang med det spændende arbejde, der ligger i styrkelsen af totalberedskabet på Bornholm. Vi har allerede et tæt og godt samarbejde på tværs af myndigheder, og det giver et godt udgangspunkt. Derudover vil projektet involvere en lang række øvrige lokale aktører. Nogle af dem har vi allerede erfaring i at samarbejde med, mens andre er helt nye i denne sammenhæng,” siger Martin Gravesen, politidirektør for Bornholms Politi.

Projektet blev til, efter at Den Lokale Beredskabsstab på Bornholm tog på inspirationstur til Gotland.

Lokale aktører
Projektet vil inddrage flere forskellige lokale aktører i beredskabet, blandt andet energi- og transportsektoren, civilsamfundsorganisationer og virksomheder.

Konkret vil der som en del af projektet blandt andet blive stiftet følgende råd: Totalberedskabsrådet, der blandt andet inkluderer repræsentanter for energi-, forsynings- og transportsektoren. Krisesamarbejdsrådet, der blandt andet består af repræsentanter for lokale medier, Bornholms Regionskommune, interesseorganisationer og nødhjælpsorganisationer. Og Det Civile Beredskabsråd, der blandt andet består af repræsentanter for erhvervs- og næringslivet på Bornholm samt civilsamfundsorganisationer, som har en bred repræsentation af borgere.

Mere robust
Med udgangspunkt i den Lokale Beredskabsstab skal stiftelsen af de nye råd bidrage til, at Bornholm bliver mere robust i forhold til at håndtere længerevarende kriser, som blandt andet kan indebære afskæring af forsyningen fra fastlandet og andre komplekse kriser.

Projektet vil også bidrage til, at der i krisesituationer skabes et fælles og løbende situationsbillede mellem myndigheder, at flere relevante statslige og regionale myndigheder inddrages og at den fælles beredskabsplanlægning, øvelsesaktivitet og træning styrkes.

Projektet blev lanceret i februar 2026 af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Du vil måske også synes om

Beruset sjællænder skabte uro i weekenden

POLITI: En 46-årig mand fra Sjælland påkaldte sig i løbet af weekenden politiets opmærksomhed flere gange. Fredag aften skabte han og en kammerat utryghed blandt gæsterne på Nordskovens Camping i Rønne. De blev bortvist fra stedet. Lørdag eftermiddag befandt manden sig ved busterminalen i Åkirkeby. Han var i besiddelse af

Læs mere »

Center ramt af hærværk

  POLITI: Mellem onsdag eftermiddag og torsdag morgen er der malet med graffiti på mure, døre, vinduer og skraldespande i trappegang og affaldsgård på Rehabiliteringscenter Sønderbo på Curdtslund 2 i Rønne. Hvis man har oplysninger om hærværket, kan Bornholms Politi kontaktes på tlf. 114.

Læs mere »

Tyveri på legeplads

POLITI: En familie kom ud for en trist episode i søndags, da de blev udsat for et tyveri af et kamera fra legepladsen på Hedegårdsvej i Aakirkeby. Familien hyggede sig på legepladsen og havde et kamera med. På et tidspunkt lægger manden kameraet fra sig for at lege med sine

Læs mere »