DEBAT: Livskvalitet og livsindhold er ikke poster i et Excel-ark, skriver Lev Bornholm i dette debatindlæg.
Af bestyrelsen i Lev Bornholm
Vi kan allerede nu se punkter på de politiske dagsordener, som omhandler det varslede sparekrav. Bestyrelsen i Lev Bornholm anerkender, at Bornholms økonomi er udfordret, og at der er behov for at finde økonomisk råderum. Men når spare- og prioriteringskatalogerne bliver lange, og forslagene mange, skaber det noget andet og mere end overblik: det skaber utryghed.
På det specialiserede socialområde er der ikke tale om abstrakte prioriteringer. Det handler om mennesker.
Børn i specialtilbud, der har brug for en tidlig indsats for at få fodfæste i livet. Voksne i botilbud, som er afhængige af stabilitet, relationer og faglig støtte. Familier, der hver dag forsøger at få en sårbar hverdag til at hænge sammen. Når der spares her, er det ikke bare en budgetlinje, der justeres.
– Det er liv, der forringes.
Vi ser allerede et område under pres. Medarbejdere løber stærkere, hvilket udfordrer fagligheden. Og sammenhængen i indsatsen – fra barn til voksen – er ikke noget, man kan tage for givet.
Samtidig er det afgørende at forstå, hvad der i praksis får hverdagen til at fungere for nogle af de mest sårbare borgere. På bosteder og i socialpsykiatrien er en bus eller en bil ikke blot et transportmiddel. Det er et redskab i den pædagogiske indsats.
Mennesker, der bor på bosteder eller modtager støtte fra socialpsykiatrien, lever ofte med udfordringer, som gør selv almindelige dagligdags aktiviteter komplekse. Et lægebesøg kan kræve lang forberedelse. Tryghed, genkendelighed og faste rammer er afgørende for, at det lykkes. Selv mindre ændringer – en forsinkelse eller en ændret plan – kan vælte det hele.
Derfor fungerer virkeligheden ikke som i et Excel-ark.
Transporten skal være til rådighed, når behovet opstår. Ikke fordi det er bekvemt, men fordi det er nødvendigt for trivsel, ro og stabilitet.
Der er også en dimension, som alt for ofte overses i debatten: livsindhold og livskvalitet. På en svær dag kan en spontan tur i skoven gøre en afgørende forskel. Den kan vende uro og frustration til ro og overskud. Den mulighed forsvinder, hvis personalet først skal booke et køretøj andetsteds og afvente tilgængelighed.
Samtidig er der borgere, som ikke kan benytte almindelig kollektiv trafik. En fyldt bus med støj og mange indtryk kan være voldsomt overstimulerende – og for nogle direkte uoverkommelig.
Derfor er bostedernes og socialpsykiatriens egne biler og busser ikke en luksus. De er en nødvendighed.Konsekvenserne af yderligere besparelser er velkendte: mindre tid til den enkelte, flere skift i personale, mere uro og øget mistrivsel. Og regningen forsvinder ikke – den flytter sig til dyrere løsninger, akutte indsatser og et øget pres på medarbejderne.
Der er brug for ansvarlighed. Når mennesker oplever, at den støtte, de er afhængige af, er i fare for at blive reduceret eller fjernet, skaber det ikke bare bekymring – det skaber utryghed i selve livsgrundlaget.
Lev Bornholm opfordrer til, at budgetlægningen tager udgangspunkt i følgende:
– At der værnes om kvalitet og stabilitet i eksisterende botilbud
– At tidlige og specialiserede indsatser til børn og unge prioriteres
– At der sikres realistiske rammer for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere
– At beslutninger træffes med blik for både de menneskelige og de langsigtede økonomiske konsekvenserAt der lyttes til fagligheden og til medarbejderne – dem, der hver dag skal manøvrere inden for de fastsatte politiske rammer
Det kræver politisk mod at prioritere et område, hvor behovet ikke kan reduceres, men kunhåndteres ansvarligt.
Vi tillader os at minde dem, der underskrev handicapløftet i valgkampen, om, at det er nu, der skal handling bag underskriften – så det ikke blot var en underskrift i en valgkamp.
Livskvalitet og livsindhold er ikke poster i et Excel-ark.
Det er fundamentet i den virkelige verden.
