NylarsKoret klar med forårskoncerter

MUSIK: Der er forårskoncerter både i Klemensker og Aakirkeby lørdag og mandag

NylarsKoret – forårskoncerter

 

Der er forårskoncert med Nylarskoret i Skt. Clemens kirke lørdag 2. maj kl. 16.00 og i Aa Kirke mandag 4. maj kl. 19.30. Koret præsenterer et stemningsfuldt og varieret program bestående af både nye og ældre værker, morgensange, aftensange og sange om forår og midsommer.

NylarsKoret synger bl.a. Gades smukke “Morgensang” fra værket Elverskud ( I Østen stiger solen op) og “Nu rinder solen op af Østerlide,” den gamle Kingo-salme med nyere melodi af Lasse Lunderskov.

Der er også plads til et par sange, komponeret af to nulevende bornholmske komponister: Hans Askou og Bent Peder Holbech, samt andre små overraskelser. Tilhørerne får desuden mulighed for at synge med på nogle udvalgte fællessange.

50 års jubilæum
“NylarsKoret håber, vi kan give tilhørerne en god og stemningsfuld oplevelse med sange, der handler om alle de gode ting, der omgiver os,” siger Susanne Dam, der er formand for koret.

Dirigent er Steffen Hyldig, som NylarsKoret skal fejre 50 års jubilæum med til november.

Der er en entré på 50 kr., der betales  ved indgangen.

Du vil måske også synes om

Indbrud i frisør i Aakirkeby

POLITI: Tirsdag formiddag blev der anmeldt et indbrud i en frisørsalon på Jernbanegade i Aakirkeby. Indbruddet skulle være sket i tidsrummet fra lørdag kl. 13.00 til tirsdag kl. 11.15. Der var blandt andet blevet stjålet kontanter samt smykker. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner på tlf. 114.

Læs mere »

Den professionelle…

HÅNDVÆRK: Simon Leegaard Rømer er ikke bare bornholmer med stort B og en usædvanlig hyggelig mand – han er også en del af det super-professionelle team fra Knudsker VVS Vist kan 50-årige Simon Leegaard Rømer godt lide at være blandt kammeraterne på fisketur i Sverige, men vær sikker på, at

Læs mere »

Nu sker der noget i Nexø

BYFORNYELSE: Borgere i Nexø kan nu se frem til den længe ventede fornyelse af byen og havnen.   To lokale entreprenører fra Nexø går nu i gang med at etablere en gang- og opholdsbro, som vil forbinde havnen i Nexø på en helt ny måde. Og byens centrum vil samtidig

Læs mere »