Vild med blues? Så deltag i konkurrencen om Mike Andersen-billetter her

Den prisbelønnede blues- og soulmusiker Mike Andersen besøger Villa Nova lørdag 3. oktober. Billetsalget er begyndt, men her kan du være heldig at vinde to billetter til koncerten

Mike Andersen – bluesmusiker  med stort B og modtager af DMA Blues Liveprisen 2020 – optræder i Villa Nova i Rønne

 

Er du vild med blues, så sæt kryds i kalenderen lørdag 3. oktober kl. kl. 20 på Villa Nova. Her bliver der optræden og koncert med bluesmusikeren Mike Andersen, der er en af de travleste kunstnere på den danske livescene. Nederst i denne artikel kan du tilmed deltage i en konkurrence om to gratis billetter til koncerten. Værdi: Kr. 150 pr. stk.

Han har netop modtaget den meget prestigefyldte “Danish Music Awards Blues Liveprisen 2020” for sine koncerter i kølvandet på sin akustiske soloplade “One Million Miles” som er Mike Andersens forrygende soloalbum fra 2019. Den fornemme hæder blev tildelt Mike i skarp konkurrence med flere andre, skrappe blues-nominerede musikere som bl. a. H.P. Lange og hans Big Gumbo Band, Thorbjørn Risager og The Black Tornado m.fl.

Kørt Europa tyndt

Han har i alt udgivet syv album og spillet et utal af livekoncerter. En million mil på landevejen er det nok næppe blevet til, men det er tæt på. Mike Andersen og hans band har gennem de sidste 20 år kørt landevejene i Danmark og resten af Europa tynde. Og der er stadig mange flere kilometer i dem. Men lige nu skal Mike Andersen altså møde sit publikum helt alene – både på albumudgivelse og på en forstående soloturné dette efteråret, og denne aften på Villa Nova. Her kan man glæde sig til et blues-oplevelse af de helt store.

Kærlighed til blues

Hans kærlighed til de gamle blueslegender er tydelig, men den sammensætning af blues og soul, han leverer, er bestemt hans egen. Mike har en flot og stærk stemme og et spændende og avanceret guitarspil – og så er han en fin, klassisk sangskriver og en glimrende fortæller.

Det er Event & Booking Bornholm, der her byder her velkommen til en forrygende aften med en af Danmarks helt store blues- og soulmusikere med et internationalt udtryk.

Billetter fås på: event-booking-bornholm-billet.dk.

KONKURRENCE

Hvad er tilen på Mike Andersens akustiske soloplade?

Send svaret til: red@bornholmnyt.dk. Send ikke svaret i facebookgruppen. Send dit svar senest søndag kl. 12. Den heldige vinder til de to billetter offentliggøres på mandag på Bornholmnyt.dk. Vindernavnet sendes til Event & Booking Bornholm, der reserverer dine billetter.

 

 

Du vil måske også synes om

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »