Anja og Adam har succes med buffet i det gamle røgeri

GASTRONOMI: De er nye i det gamle røgeri i Arnager, men restauratørparret Anja og Adam Akdeniz har allerede stor succes med deres fiskebuffet med tilhørende softice…

Anja og Adam Akdeniz – lækker fisk i Arnager. (Fotos: Finn Edvard)

 

Der har været røgeri i Arnager siden 1960, så Det Gamle Røgeri i Arnager er ikke det ældste på Bornholm, den ære tilfalder byen Gudhjem, hvor det første røgeri åbnede helt tilbage i 1866.

(Fortsættes under billedet)

Men røgeriet i Arnager er til gengæld et af øens mest søgte – med den gode lokation nær Rønne og lufthavnen.

(Fortsættes under billedet)

Lækre, saltstegte sild

 

Og nu er der helt nye folk i køkken og restauration i røgeriet, da Anja og Adam Akdeniz overtog stedet tidligere på året og nu har åbent indtil efteråret daglig fra kl. 12 til 21. Parret driver også Rønne Vandrehjem og har tidligere også haft et pizzaria.

(Fortsættes under billedet)

Og de første to uger er gået fantastisk i Arnager: Folk er strømmet til for at smage på alle specialiteterne: Her tilbydes en lækker buffet til lidt over 200 kroner: Fantastiske, saltstegte sild, fiskefilet, fiskefrikadeller, røgede sild med æggeblommer til “Sol over Gudhjem”, ål, rejer, røget makrel, laks i mange udgaver med røræg og “rævesauce” hjemmelavet remoulade og citron, forskellige salater, kryddersild og stegte eddikesild, rugbrød og franskbrød og forskellige salater og andre gode sager.

(Fortsættes under billedet)

Fiskefrikadeller – et must på enhver fiskebuffet

 

Og som et godt ilbud til børnene og voksne slikmunde, så er der fri softice til dessert inkluderet i prisen – med syltetøj, chokoladedrys eller hvad man ellers kan lide til sin softice.

Det er fortsat den gamle røgemester Kenny, der passer røgeriet, selv om Anja og Adam også vil sætte sig ind i teknikken.

Så en flyvende start til røgeriet ved lufthavnen…

 

Du vil måske også synes om

Træer væltede i blæsten

  POLITI: Weekendens blæsevejr medførte cirka 15 anmeldelser om væltede træer, som spærrede veje og cykelstier, rundt omkring på øen. Derudover havde blæsten væltet et hegn ind til en byggegrund samt skilte og afspærringsmateriel i Rønne. I alle tilfældene blev Vej og Park rekvireret.

Læs mere »

Stjal bil fra familiemedlem

  POLITI: Lørdag udspillede et sandt familiedrama sig: Politiet fik en anmeldelse fra en borger om brugstyveri af en personbil. Den pågældende borger havde efterladt sine bilnøgler i et lukket værelse, hvor en 59-årig mand, som var i familie med den pågældende, havde taget nøglerne. Han havde herefter benyttet bilen

Læs mere »

Unge kørte kortegekørsel – og så gik det galt…

POLITI: Lørdag eftermiddag skete et harmonikasammenstød på Borrelyngvej ud for Vang. En gruppe unge bilister havde kørt i kortege, og i forbindelse med en opbremsning var seks biler kørt sammen. En bil ført af en 18-årig mand fra Rønne, der kørte som den sjette bil i rækken, overså, at den

Læs mere »