Danmarks bedste minigolfspillere kæmper om DM i Rønne

MINIGOLF: Bornholm danner i weekenden rammen om DM på beton i Rønne. Her samler Dansk Minigolf Union 87 spillere fra hele landet, der dyster om medaljer på højeste niveau – og der er flere bornholmske profiler med helt fremme i feltet.

Der er DM i minigolf på Bornholm i den kommende weekend

Danske Mesterskaber i minigolf spilles i weekenden 11.-12. april hos Juhls Minigolf i Rønne, hvor spillerne over to dage konkurrerer i slagspil med i alt syv runder. Mesterskaberne samler både landsholdsspillere og nye talenter. Lørdag afgøres mixpar og første afdeling af holdturneringen, mens de individuelle Danmarksmestre findes søndag efter finalespil.

Sommerhygge og elitesport
For mange er minigolf forbundet med sommerhygge – men på eliteniveau er det en præcisionssport, der stiller store krav til teknik, koncentration og mental styrke.

Spillerne arbejder med specialudstyr og hundredevis af forskellige bolde, som varierer i vægt, overflade og opspring – og netop evnen til at vælge den rigtige bold er afgørende for succes.

(Fortsættes under billedet)

Tino Emil Nielsen

 

“Mange tror stadig, at minigolf bare er noget, man spiller på ferien – men på eliteniveau kræver det både teknik, træning og stor koncentration,” siger 23-årige Tino Emil Nielsen, der er næstformand i Minigolf Klubben Rønne og blandt andet har banerekorden på Bornholmerbanen.

Internationale profiler i feltet
Flere markante profiler er til start ved DM: Det er udover Tino Emil Nielsen også Helle Seremet, bornholmsk spilller, nordisk mester, tredobbelt Danmarksmester og Årets Højdsspringer. Så en tredje bornholmer, Andreas Bille Brahe, der er ny seniorlandstræner og formand i Minigolf Klubben Rønne

Fra Odense kommer Simon Junker, en af Danmarks bedste spillere, Årets Spiller i 2025 og sølvvinder ved Nordiske Mesterskaber. Blandt deltagerne er også Else Marie Jensen, nyudnævnt forperson for Dansk Minigolf Union.

(Fortsættes under billedet)

Juhls Minigolf i Rønne – her holdes DM

 

Turneringen får også betydning for udtagelsen til internationale mesterskaber, da både junior- og seniorlandstrænere bruger DM som en vigtig del af forberedelserne frem mod VM.

DM er åbent for publikum, og der er mulighed for at opleve spillet helt tæt på – fra de første runder til finalerne, hvor Danmarksmestrene kåres. Der spilles lørdag 11. april fra kl. 9 og søndag 12. april fra kl. 8.

Du vil måske også synes om

Nederlag i Hvidovre trods fantastisk opbakning

FODBOLD: Viking-RIK’s damer i Københavnsserien leverde en flot indsats, men tabte alligevel trods flot opbakning i Hvidovre   Det blev til en lidt besynderlig fodboldkamp, da Viking-RIK’s damer var på besøg hos Hvidovre IF til en kamp i Københavnsserien. Bornholmerne kom godt fra start, alligevel bragte HIF sig foran 2-0,

Læs mere »

Sol og Strand fordobler betjeningen af øens feriehusejere

TURISME: Carsten Hæstrup, der selv har lejet feriehuse ud gennem 15 år, rykker til Sol og Strand, hvor han skal supplere Per O. Petersen som ejerrådgiver   Antallet af bornholmske feriehuse, der lejes ud gennem Sol og Strand Feriehusudlejning, er fordoblet gennem de seneste tre år – og fremgangen fortsætter.

Læs mere »

2 spritbilister standset i weekenden

POLITI: Lørdag kl. 00.55 blev en 41-årig kvinde fra Rønne standset i bil på Rønnevej i Aakirkeby. Kvinden viste sig at have en alkoholpromille over det tilladte og blev derfor sigtet for spirituskørsel. Lørdag kl. 12.55 blev en 62-årig mand fra Gudhjem sigtet for spirituskørsel, efter at han var blevet

Læs mere »