I disse klummer kan jeg ikke undgå at være meget ærlig og endda give jer indblik i meget personlige forhold.
I går var jeg til undersøgelse og samtale hos en ortopædkirurg på Hvidovre Hospital. Jeg blev i oktober 2025 opereret og fik en ny hofte. Alt syntes at være gået godt, men det viste sig ret hurtigt, at jeg ikke fik den naturlige gang, som jeg havde håbet på.
I skal ikke have ondt af mig. Rigtig mange af os har oplevet, at tingene ikke blev helt, som vi havde ønsket os det. Sådan er livet nu engang.
I februar fik jeg pludselig de forfærdeligste smerter ved gang. Det rigtige udtryk er netop ”pludselig”.
Det er et chok, når noget sker pludseligt, og det tager tid at fatte, at nu er vilkårene helt og aldeles anderledes, end det ellers syntes at være.
Dagen i går var god. Jeg fik oplevet en læge, som virkelig viste en ægte interesse i at finde ud af, hvad der mon skete den dag i februar, hvor pludselige smerter stoppede enhver form for naturlig aktivitet.
Når jeg deler dette, er det allermest for at minde mig selv om, at jeg i al min færden gir mit medmenneske den ægte interesse og medleven, som vedkommende har brug for. Jeg havde brug for det. Du har brug for det, og alle vi møder, fortjener, at vi er en gave til andre.
Vi har brug for fællesskab og andres medleven.
Lægens ægte optagethed af min situation var bare så helende i sig selv. Problemerne blev ikke løst, men jeg blev mødt af stor omsorg. En svag muskel forårsaget af operationen er måske sprunget. En plan for videre undersøgelse blev lagt.
Resten af dagen gik med mange skridts smertefulde gang gennem et Tivoli smykket af de skønneste forårsblomster, og den endte med en herlig musical ”Den Eneste Ene” i Tivoli sammen med vores datter. Igen var der ægte medleven og stor kærlig opmærksomhed at finde. Tak søde Rosa!
Inden min undersøgelse hos den gode læge oplevede jeg også en medleven og en kærlig opmærksomhed fra rigtig gode venner, og det skal I have tak for. Ikke mindst har den bøn til Gud, som kærlige mennesker har givet mig, betydet alt. Bøn betyder altså utrolig meget!
Hvor vil jeg ønske, at jeg altid også selv kan være helt ægte interesseret og helt være til stede, når jeg møder nogen. Det er ægte fællesskab.
Det er også den kærlighed, som Jesus ligefrem befaler os at give hinanden, og resten af Bibelen emmer af ord om, at vi er til for hinanden. Det er livets mening.
Det er påske!
Påsken begynder faktisk lige denne søndag. Det er vores største kristne højtid. Det vi mindes i denne påske, er hovedindholdet i vores kristne tro.
Påske er en langt vigtigere højtid end jul.
Påsken indeholder beretningerne om Jesus, der gik i døden for os.
Døden mistede dermed sin magt, da Jesus opstod.
Derfor kan vi også have tillid til, at al det onde i denne verden og den død, som vi selv engang skal opleve, ikke får endelig magt over os.
Som Jesus opstod, sådan skal også vi opstå.
Lige nu finder jeg tanken om at få et nyt legeme uden de skavanker, som vi oplever her ufattelig spændende. Wau, siger jeg bare!
At opleve at alt bliver nyt.
En ny Himmel og en ny jord, hvor ondskab ikke er mere.
Hvor sorg og smerter ikke er mere. Hvor alt er kærlighed. Det er, hvad der ligger foran os.
Jesu liv, lidelse, død og opstandelse viser os, hvor stor Guds kærlighed er til os.
Han viser dermed ægte interesse for vores liv, og alt, hvad vi må opleve her i denne tilværelse, er fyldt med hans nærvær.
Hvorfor alt det svære og onde så rammer os, får vi ikke svar på.
Sygdom er en del af livsvilkårene for os alle.
Ondskab, krig og al falskhed hos os mennesker ønsker Gud, vi skal bekæmpe. Og det er ikke ham, der sender det ned over os..!
Vores medmenneske har brug for vores ægte interesse og medleven. Gud Helligånd skal hjælpe os dertil. Min bøn er, at Jesus vil fylde mit hjerte med alt, hvad jeg har brug for, når jeg møder mit medmenneske.
Jeg har oplevet at blive mødt på den måde, når jeg har haft brug for ny styrke og hjælp.
Jeg har oplevet meget stærkt, at Guds kærlighed til mig viser sig både i mennesker, som kender ham og i mennesker, som måske ikke rigtig er kommet i gang med at leve med ham i det daglige.
Gud har noget i gang i rigtig mange mennesker, som end ikke tænker på at gå i kirke her i påsken.
Gud kunne dog helt sikkert unde os alle at leve tættere sammen med ham til glæde for os selv og til stor velsignelse for de mennesker, som vi lever iblandt.
Måske skulle du og jeg bruge lidt mere tid til at komme ham nær her i påskeugen.
Find den Bibel, som du måske har stående, eller find Markus evangeliet på nettet.
Fordyb dig i ordene i nogle af vores mange skønne opstandelsessalmer.
Deltag i de mange skønne gudstjenester, som er i landets kirker. Forskellige gudstjenester, som fører os dybt ind i det drama, som skete for mere end 2000 år siden.
Det blev påske, fordi Gud viste os og viser os ægte interesse i vores mere eller mindre vellykkede liv. Hans nærhed strækker fra livet her ind over dødens grænse – ind i evigheden.
”I før jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig barmhjertighed godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd!” Kolossenserbrevet kap. 3 vers 12-14.
Glædelig påske og kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Fhv. sognepræst.
