Fra april falder prisen på strømtransport på Bornholm

ENERGI: Fra april sænkes nettarifferne for borgerne på Bornholm. Det kan give en lavere elregning, men stigende energipriser som følge af uroen i Mellemøsten kan ende med at udhule besparelsen.

Krigen i Mellemøsten kan udhule besparelser for bornholmerne.

 

Fra onsdag 1. april skifter det netselskab, der står for at forsyne borgerne på Bornholm, fra vinter- til sommertariffer.

Det betyder, at prisen for transport af strøm bliver lavere i store dele af døgnet. De lavere priser varer ved indtil 1. oktober, hvor netselskabet igen skifter tilbage til vintertariffer.

Så meget sænkes priserne
På Bornholm er det netselskabet TREFOR El-net Øst, der står for at transportere strøm, og dette netselskabs gennemsnitstarifsats bliver mere end halveret fra 1. april.

”Hos TREFOR El-net Øst falder gennemsnitstarifsatsen fra 63,05 øre pr. kWh til 31,04 øre pr. kWh. For alle med et årligt forbrug på 4.000 kWh betyder det en estimeret besparelse på 106,7 kr. pr. md. fra april og frem til oktober,” forklarer Jesper Nørskov Jensen, der er medindehaver af eltjek24.dk.

Uroligheder i Mellemøsten
Selvom priserne på strømtransport sænkes for borgerne på Bornholm fra 1. april, er dette ikke ensbetydende med, at disse borgere kan se frem til lavere elregninger de næste måneder.

De nuværende uroligheder i Mellemøsten risikerer nemlig at presse de samlede energipriser op og udhule besparelsen fra de lavere priser på strømtransport.

Oliepriserne og gaspriserne er allerede steget, og flere eksperter mener ikke, at det er utænkeligt, at også elpriserne kommer til at stige.

”Fører urolighederne i Mellemøsten til en energikrise, hvor den rene strømpris stiger markant, skal borgerne på Bornholm desværre ikke forvente lavere elregninger fra april og frem. Tværtimod. I så fald vil besparelserne fra de lavere nettariffer med al sandsynlighed blive spist op af højere priser på strøm,” forklarer Jesper Nørskov Jensen.

Du vil måske også synes om

Midtvejsvalget bliver afgørende for USA’s plads i verden

UDEFRA: Amerikanerne skal afgøre, hvor frit Donald Trump kan regere. Det kan få stor betydning for USA’s rolle i verden, vurderer Ben Dorfman, der blandt andet forsker i amerikansk og international politik. Her svarer han på fem spørgsmål om midtvejsvalget.   Det amerikanske midtvejsvalg bliver ikke alene en afstemning for

Læs mere »

Linda har ingen ventetid når livet gør ondt

TERAPI: Familieterapeut Linda Agnete Nyberg tilbyder samtaler til mennesker med ondt i livet samt til børn særlige behov – og til deres forældre. Og Linda har ingen ventetid   ”Terapikammeret” er det meget passende navn på den virksomhed, som lærer Linda Agnete Nyberg driver fra sit hjem på Midgårdsvej i

Læs mere »