Elever holder åbent hus og vintermarked

UDDANNELSE: FGU Bornholm holder åbent hus og vintermarked og fortæller om projektet for unge

Kom og hils på elever, lærere og vejledere  på FGU

“Kom og oplev hvad de unge mennesker arbejder med på FGU Bornholm, mens de finder deres vej videre til job eller uddannelse.”

Sådan lyder invitationen fra Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) på Bornholm – et tilbud til unge mellem 15 og 25 år, der ikke er i arbejde eller i gang med en uddannelse. Hvor koblingen mellem teori, almene fag, praksis og produktion er i centrum, så de unge samtidig dygtiggør sig i dansk, matematik og andre fag.

Det er muligt at arbejde med flere faglige temaer på forskellige værksteder, såsom byg, smed og auto, tekstil, smykke og krea, turisme, IT og eSport, medier, mad og sundhed.

Tirsdag 10. februar fra kl. 13 til 17 er der åbent hus og vintermarked på Minervavej 2 i Rønne.

Åbne værksteder
Der vil være åbne værksteder, hvor det er muligt at komme på besøg og se hvad der arbejdes med af kreative ting, samtidig med at det er muligt at gøre et godt køb på vintermarkedet fra de forskellige værksteder. Det vil også være muligt at få en snak med vejledere og lærere om de forskellige muligheder FGU Bornholm tilbyder, om det er en retning mod gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse, job eller en kombination.

Samtidig er det er også muligt at få en snak med eleverne.

Du vil måske også synes om

EWII advarer mod falske sms’er

SVINDEL: Energikoncernen EWII oplever i øjeblikket, at falske sms’er bliver sendt ud i EWIIs navn. Modtager du en besked, opfordres du til at slette den uden at klikke på linket i beskeden. Sms’er, der hævder, at du mangler at betale en EWII-faktura, linker ind til en falsk hjemmeside med EWIIs

Læs mere »

Kold vinter præger regnskab

ERHVERV: Bornholms Brandforsikring kommer ud af første halvår 2026 med et positivt resultat efter skat på 10,6 mio. kr.   Halvåret har været præget af en hård vinter, flere skader og stigende omkostninger til skadeudbedring. Til gengæld fortsætter kundetilgangen Til Bornholms Brandforsikring, omkostningerne er fortsat under den strategiske målsætning, og

Læs mere »