DEBAT: USA forlader WHO, og verdens fattigste betaler prisen, skriver Torben Ager i dette debatindlæg.
Den 22. januar 2026 blev det officielt: USA har afsluttet sit medlemskab af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) efter næsten 80 års deltagelse i verdens vigtigste internationale sundhedssamarbejde. Beslutningen udspringer af et executive order, som præsident Donald Trump underskrev den 20. januar 2025 – på sin første dag i embedet i sin anden præsidentperiode. Herefter fulgte den formelle étårige opsigelsesperiode, som WHO’s regelsæt kræver.
USA har historisk været WHO’s største enkeltbidragyder og har finansieret omkring 18 procent af organisationens samlede budget. Det er midler, der ikke har været abstrakte, men har finansieret helt konkrete sundhedsindsatser i nogle af verdens mest sårbare områder. Når USA forlader WHO, forsvinder ikke blot penge, men også adgang til teknisk ekspertise, fælles data og koordinerede indsatser.
Allerede nu mærkes konsekvenserne.
WHO spiller en central rolle i det globale polio-udryddelsesprogram, som har bragt sygdommen tættere på total udryddelse end nogensinde før. Programmet er afhængigt af løbende overvågning, hurtig respons på udbrud og koordination mellem lande med svage sundhedssystemer. Når WHO’s finansiering og kapacitet reduceres, øges risikoen for, at polio igen får fodfæste i konfliktramte og fattige regioner.
Det samme gælder bekæmpelsen af malaria, hvor WHO fastsætter behandlingsretningslinjer, overvåger resistens mod medicin og koordinerer forebyggende indsatser i Afrika syd for Sahara. Her dør hvert år hundredtusindvis af mennesker – primært børn. Mindre WHO betyder langsommere respons, svagere overvågning og øget risiko for tilbageslag i kampen mod en sygdom, som ellers er på retræte.
Også tuberkulose-indsatsen er direkte berørt. WHO er den centrale aktør i overvågning af multiresistent tuberkulose og i koordineringen af behandling i lav- og mellemindkomstlande. Uden fuld amerikansk deltagelse i WHO’s tekniske netværk svækkes både dataindsamling og fælles standarder – med risiko for, at resistente sygdomme spreder sig yderligere.
Derudover har USA’s udtræden allerede betydet et stop for amerikansk deltagelse i WHO’s globale sygdomsovervågningsnetværk og internationale beredskabsteam, som normalt rykker hurtigt ud ved udbrud af nye eller ukendte sygdomme. Det er netop disse mekanismer, der skal forhindre lokale sundhedskriser i at udvikle sig til globale pandemier.
Den amerikanske regering hævder fortsat, at USA vil støtte global sundhed gennem bilaterale aftaler og direkte samarbejde med udvalgte lande. Men bilaterale løsninger kan ikke erstatte global koordinering. De skaber et system, hvor hjælp gives selektivt, politisk og uensartet – og hvor de lande, der har mindst strategisk værdi, risikerer at blive valgt fra.
Samtidig bruger præsident Trump betydelig politisk energi på internationale prestigeprojekter. Planerne for Gaza, lanceret under overskrifter om fred og økonomisk udvikling, rummer visioner om investeringer, moderne byudvikling og kommercielle zoner. Men meget tyder på, at disse projekter i praksis er designet til investorer og kapitalinteresser – ikke til den almindelige befolkning, der i årevis har levet midt i krig, fattigdom og humanitær nød.
Man fristes til at tro, at det i høj grad handler om eftermæle. Om ønsket om at blive husket som den leder, der skabte velstand og fred. Problemet er blot, at velstanden er for de få, og at prisen betales af dem, der i forvejen står uden magt, kapital og sikkerhedsnet.
Når USA forlader WHO, svækker det ikke blot en international organisation. Det udvider den globale kløft mellem rig og fattig. Det efterlader verdens mest udsatte med færre vacciner, ringere sygdomsovervågning og større risiko for, at forebyggelige sygdomme igen får frit spil.
Verdens fattigste bliver stående på perronen, mens toget mod luksusvisioner og politisk iscenesættelse kører videre. Det er ikke bare trist. Det er et valg – og et valg, der vil få menneskelige konsekvenser længe efter, at de politiske overskrifter er væk.
Torben Kofod Ager
Skagelfaldsvejen 3
Aakirkeby
