Godmorgen, Bornholm…

Torsdag 18. docember – Solen står op kl. 08.22 og går ned kl. 15.31. Dagen er aftaget med 10 timer og 15 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god torsdag.

Vejret:
Tørt og først skyet, men efterhånden mulighed for lidt sol. Temp. mellem 6-7 grader, og vinden bliver let til frisk fra sydvest. (DMI)

Idag er det Louises dag
Efter kong Frederik 5. første dronning, som blev født på denne dato i 1724. Hun var datter af kong George 2. af Storbritannien.

Den Internationale Migrantdag
Markeres for at fejre migranters bidrag til samfund verden over, fremhæve deres rettigheder og skabe opmærksomhed om de komplekse forhold, migration indebærer, herunder årsager som arbejde, studier, familie og humanitære kriser. Dagen blev etableret for at belyse både fordelene ved migration og de udfordringer, migranterne også skaber.

Vi siger tillykke til

1943    Keith Richards, engelsk guitarist i Rolling Stones.
1946    Steven Spielberg, amerikansk filminstruktør.
1948    Nis Boesdal, radiovært og forfatter.
1953    Peter Lautrup-Larsen, politisk analytiker.
1955    Bo Green Jensen, dansk forfatter og journalist.
1963    Brad Pitt, amerikansk skuespiller.
1995    Mads Pedersen, cykelrytter.
2001    Billie Eilish, amerikansk sanger.

OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.

Hvad er der sket historisk på datoen 18.december?
2019    Repræsentanternes Hus i den amerikanske kongres vedtager at indlede en rigsretssag mod Præsident Donald Trump.
2007     De amerikanske astronauter Peggy Whitson og Daniel Tani gennemfører rumvandring nr. 100 ved den internationale rumstation. Formålet er at inspicere to defekter i rumstationens energiforsyning.
2003    Efter storbranden på Nordsømuseet i Hirtshals bliver det beskadigede kæmpeakvariun for første gang be­sig­ti­get. Hajerne er i god stand.
2002  Filmen “Ringenes herre – De 2 Tårne” har verdenspremiere. Filmen er den midterste del af Peter Jacksons filmatisering af J.R.R. Tolkiens klassiske værk.
1998     Olsen-bandens Sidste Stik, der er den sidste Olsen-banden-film, har biografpremiere. Poul Bund­gaard døde under optagelserne, og i nogle scener er han blevet erstattet af Tommy Kenter.
1997    Politiken indvilger i at betale Ritt Bjerregaard én mio. kroner. Grunden var, at der var sket brud på ophavsretten, da avisen offentliggjorde ”Kommissærens Dagbog”.
1982     Det afsløres, at EF i flere år har ydet milliarder i støtte til italienske olivenplantager, der kun eksisterer på papiret.
1972     USA’s luftvåben begynder de mest voldsomme bombeangreb mod Nordvietnam under USA`s ti år lange krig i Vietnam. Det sker efter fredsforhandlinger er kollapset.
1970    Italien legaliserer skilsmisse.
1956    Japan optages i FN.
1865    Slaveri forbydes i USA, med vedtagelsen af den 13. tilføjelse til forfatningen.
1748    Det Danske Comediehus åbner – det bliver senere til Det Kongelige Teater.

Husker du?
Skuespilleren Buster Larsen? Han var en af Danmarks mest folkekære skuespillere. Hans karriere strakte sig over mere end 60 år og omfattede alt fra revy og operette til alvorlige film- og teaterroller. Buster Larsen mest ikoniske rolle var som den godmodige grisehandler Oluf Larsen i tv-serien Matador. Han døde 18. december 1993, 73 år.
(Kilder: Wikipedia og dagsdato)

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 22. september. Solen står op kl. 06.44 og går ned kl. 19.00. Dagen er aftaget med fem timer og ni minutter. (UV Maks 2.8.) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god tirsdag. Vejret i dag: Tørt med en del sol. Temp. op mellem 15 og 18 grader, og svag

Læs mere »

Nexø Rideklub prøver kræfter med kæphesteridning 

RIDESPORT: Unge medlemmer tager initiativ og søndag 27. september inviterer Nexø Rideklub børn fra fire til 12 år til klubbens første kæphestetræning.   Initiativet med kæphesteridning i Nexø Rideklub kommer fra nogle af klubbens yngre medlemmer, og med den nye aktivitet vil rideklubben skabe endnu en sjov og inkluderende vej

Læs mere »

Bornholmere sender Bornholmergrisen videre

AFSTEMNING: Over 22.000 medlemmer af Coop har nomineret syv lokale producenter til en national pris som “Medlemmernes favorit.” På Bornholm stemte 56 pct. på Bornholmergrisen. Knap tusind bornholmske medlemmer af Coop har stemt om, hvilken lokal producent der skal gå videre til en landsdækkende afstemning om at blive kåret som

Læs mere »