Nu vender skolebiblioteket tilbage på landets folkeskoler

SKOLEN: Et enigt folketing har i dag besluttet at ændre navnet på de pædagogiske læringscentre på landets folkeskoler tilbage til skolebiblioteker.

Nu skal skolebiblioteket igen hedde – skolebibliotek. (Arkivfoto)

Folkeskolen er hele befolkningens skole, og alle skal kunne deltage i samtalen om folkeskolen og forstå, hvad der tales om. Derfor skal betegnelsen ”pædagogisk læringscenter” ændres tilbage til skolebibliotek. Ikke alle ændringer, som der er mange af i folkeskolen, er åbenbart så brugbare. Tænk alene på, hvor ofte karakterskalaen er ændret…

Den nye lovændring sker, efter at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye tidligere i år foreslog at ændre navnet på de pædagogiske læringscentre, der også forkortes PLC, til det mere mundrette ”skolebibliotek”.

Glad for ændring
”Jeg er meget glad for, at vi nu får ændret betegnelsen tilbage til skolebibliotek. Det er en lille ændring, men den har stor værdi. Det er ikke ligegyldigt, hvad vi kalder skolens funktioner. Elever, forældre og lærere skal ikke fremmedgøres fra folkeskolens med alverdens elitære og indforståede begreber som PLC. Nu får vi alle igen mulighed for at deltage i samtalen om skolens hverdag,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Fysiske bøger 
Selv om funktionen nu ændrer navn, ændres der ikke ved de centrale opgaver, der ligger hos de pædagogiske læringscentre i dag. Dermed skal skolebibliotekerne også fremover samarbejde med folkebiblioteket, stille undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning og vejlede i bøger til elevernes fritidslæsning.

Med lovforslaget tydeliggøres det dog direkte i folkeskoleloven, at understøttelse af elevernes læsning og vejledning i brugen af fysiske bøger i undervisningen og til elevernes fritidslæsning er en central opgave for skolebiblioteket. Dermed tydeliggør lovforslaget, at eleverne skal hjælpes og inspireres til at læse i fysiske bøger.

Lovændringen træder i kraft den 1. januar 2026. Den tidligere betegnelse for skolebibliotekerne blev ændret til pædagogisk læringscenter ved en lovændring i 2014.

Du vil måske også synes om

En folkekær biskop og kongelig sjælesørger er gået bort

MINDEORD: Mandag 10. august sov biskop emeritus og tidligere kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen ind. Han blev 85 år. Af Lene Dam Jørgensen Forhenværende biskop Erik Norman Svendsen, der døde mandag 10. august, 85 år, blev født i 1941 i København. Han begyndte sit som nyuddannet cand.theol. sit virke som

Læs mere »

Se listen: Risici ved børns brug af Ønskeskyen, Reddit, Steam og Twitch

SOCIALE MEDIER: Medierådet for Børn og Unge har tilføjet fire nye platforme til Platformsguiden, der tydeliggør udfordringer og risici ved de mest populære digitale platforme blandt børn og unge. Medierådet for Børn og Unge har udvidet Platformsguiden med fire nye guides til social shopping-platformen Ønskeskyen, livestreaming-platformen Twitch, spilplatformen Steam og

Læs mere »

Én blodprøve kan bane vejen for mere effektiv behandling af lungekræft

SUNDHED: Et stort og internationalt forskningsprojekt med Aalborg Universitet i spidsen skal ved hjælp af kunstig intelligens udvikle en digital tvilling, der kan forudsige, hvordan lungekræft udvikler sig hos den enkelte patient. Det vil give læger et langt bedre beslutningsgrundlag for behandlingen. En blodprøve kan være med til at forudsige

Læs mere »