Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN; Torsdag 11. december – Solen står op kl. 08.15 og går ned kl. 15.31. Dagen er aftaget med 10 timer og 8 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god torsdag.

Vejret:
Skyet og først tørt, men ud på eftermiddagen og om aftenen lidt regn. Temp. mellem 7 og 9 grader, og jævn til hård vind fra sydvest og vest.

Idag er det Damasus dag
Efter en romersk pave i årene 366-384.

Fandens fødselsdag
Har i århundreder været betegnelsen for datoerne 11. juni og 11. december, hvor de halvårlige terminsydelser på lån skal betales.

Den internationale bjergdag
Dagen er udpeget af FN’s Generalforsamling for at øge bevidstheden om bjergenes store betydning for vores planet og menneskers liv over hele verden.

Burkina Faso har nationaldag – og fejrer løsrivelsen fra Frankrig i 1958.

Vi siger tillykke til

1944   Brenda Lee, amerikansk sangerinde.
1944    Dorte Toft, journalist.
1948    Sonja Oppenhagen, skuespiller.
1954    Jermaine Jackson, amerikansk sanger, bror til Michael Jackson.
1973    Brian Mørk, komiker.
1978    Laus Høybye, “Krumme,” skuespiller.

OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.’

Hvad skete der historisk 11. december?
2005    Europas største brag i fredstid lyder over det sydlige England, da et oliedepot nord for London bryder i brand, og 16 millioner liter brændstof eksploderer. Bragene kan høres 100 km borte, og rystelserne måles til 2,4 på Richter-skalaen.
2003    Det afsløres, at en videnskabelig medarbejder i perioden 1968-1978 har stjålet værker fra Det Kongelige Bibliotek i København til en anslået værdi af 150 – 300 mio. kroner.
1987    Charlie Chaplins berømte stok og bowlerhat solgt for 900.000 kr. på en auktion hos Christies i London.  Køberen var den danske forretningsmand Jørgen Strecker og to partnere, som havde til hensigt at udstille effekterne i Scala underholdningscenter i København.
1972    Fra ”Apollo 17” landsættes astronauterne Cernan og Schmitt på Månen. Det er sjette gang amerikanerne er på Månen.
1967    Det engelsk-franske overlydsfly Concorde præsenteres for offentligheden i Lyon.
1946     UNICEF, FN’s børnefond grundlægges. Mange børn sultede og led på anden måde efter fem års krig, og UNICEF fik til opgave at hjælpe dem. Organisationen fik sit nuværende navn, United Nations Children’s Fund i 1953.
1941   Tyskland erklærer krig mod USA og afbryder de diplomatiske forbindelser. Denne begivenhed fandt sted fire dage efter det japanske angreb på Pearl Harbor 7. december 1941, som havde fået USA til at erklære krig mod Japan.
1937 Italien forlader Folkeforbundet i protest mod sanktionerne mod Italiens angreb på Abessinien (Ethiopien).
1909    Den første offentlige farvefilmforevisning finder sted i USA. Farverne opstår ved at vise filmen igennem et rødt og et grønt filter. Teknikken giver desværre tilskuerne hovedpine.

Husker du?
Den amerikanske soulsanger og sangskriver Sam Cooke? Han var en af grundlæggerne af moderne soulmusik, og var også borgerrettighedsforkæmper. Han døde 11. december 1964, 33 år.
(Kilder: Wikipedia og Dagsdato)

Du vil måske også synes om

Talentfuld vestjyde med musik og gode historier

MUSIK: Svanekegården får besøg af Karl Kristian fra Hvide Sande – en af landets markante, nye musikere…   Karl Kristian, prisvindende sangskriver fra Hvide Sande, kommer på besøg i Svanekegården onsdag 19. august kl. 19.30. Med sine danske sange har han skabt et koncertformat, der byder på gedigen historiefortælling, dragende

Læs mere »

For høje hastigheder: 20 bilister fik bøder mandag

POLITI: Man skal ikke trykke meget ekstra på speederen, før det kan koste penge og klip i kørekortet: Mandag foretog politiet hastighedskontrol med ATK-bilen på Rønnevej i Aakirkeby, hvor den tilladte hastighed er 60 km/t. I alt 12 billister blev målt til at køre for stærkt, hvor den højeste hastighed

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 18. august. Solen står op kl. 05.39 og går ned kl. 20.28. Dagen er aftaget med to timer og 35 minutter. (UV Maks 4.4.) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god tirsdag.   Vejret i dag: Først på dagen enkelte byger, ellers lidt eller nogen sol, men efterhånden mest

Læs mere »