Go’ morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Torsdag 4. december – Solen står op kl. 08.05 og går ned kl. 15.34. Dagen er aftaget med 9 timer og 56 minutter.  Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god torsdag.

Vejret i dag:
Mest skyet med dis. Temp. omkring 4 grader, og svag til jævn vind fra syd og sydøst. (DMI).

Idag er det Barbaras dag
Efter en kristen kvinde fra Nikomedien (nu Tyrkiet), der blev holdt fanget af sin hedenske far i et tårn, hvor hun døde i år 306. Hendes far blev til gengæld ramt af et lyn og døde.

World Wildlife Conservation Day
International mærkedag, der holdes hvert år, for at sætte fokus på behovet for at beskytte truede dyrearter og bekæmpe ulovlig handel med vilde dyr. Dagen blev indstiftet i 2012 af USA’s daværende udenrigsminister, Hillary Clinton, for at øge den globale bevidsthed om de alvorlige trusler, som krybskytteri og ulovlig handel udgør mod verdens biodiversitet

Vi siger tillykke til

1949    Jeff Bridges, amerikansk skuespiller.
1951    Jannie Høeg, sangerinde.
1952    Helge Engelbrecht, musiker
1958    Synne Rifbjerg, journalist
1981     Brian Vandborg, cykelrytter.

OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.’

Hvad er der sket historisk på datoen 4. december?
1991    Pan American World Airways (Pan Am) indstiller officielt  driften. Dette markerer afslutningen på et ikonisk flyselskab, der i årtier har været en dominerende kraft inden for international civil luftfart og en pioner inden for bl.a. jetflyrejser.
1989    Unibank bliver dannet ved fusionering af SDS, Privatbanken og Andelsbanken. I dag hedder det hele Nordea.
1980     Det legendariske britiske rockband Led Zeppelin udgiver deres sidste studiealbum. Det sker kort efter den tragiske død af bandets trommeslager, John Bonham, hvilket fører til, at de resterende medlemmer beslutter at opløse bandet.
1977    Præsidenten i Centralafrikanske Republik, Jean-Bédel Bokassa, kroner sig selv til kejser i en ceremoni, som menes at koste mere end $100 million, og omdøber landet til “Centralafrikanske Kejserdømme”. Han bliver afsat to år senere.
1976    Den engelske Hollywood-skuespillerinde Elizabeth Taylor bliver gift for syvende gang. Seneste udvalgte er den amerikanske senator John Warner.
1945     Det amerikanske senat godkende lovforslaget, der muliggør USA’s deltagelse i FN.
1943     Marskal Tito overtager styret i det jugoslaviske kongedømme og ændrer det til en kommunistisk republik, som varer indtil 1991, hvor Kroatien og Slovenien bryder ud, og Bosnien hurtigt følger efter.
1915     Den danske hær indfører grå uniformer og skifter dermed fra de traditionelle mørkeblå. Skiftet sker under 1. verdenskrig, primært af neutralitetspolitiske grunde og for at undgå forveksling med de krigsførende magters tropper.
1872    Den amerikanske brigantine Mary Celeste findes drivende uden for Azorerne. Skibet er i god stand, men dets besætning var sporløst forsvundet, hvilket skaber et af de mest vedvarende mysterier i søfartshistorien.
1849     Første valg til folketinget holdes efter grundlovens vedtagelse 5. juni samme år. I alt 204.000 vælgere deltager, det er 14½ pct. af befolkningen, dog kun selvstændige mænd over 30 år.
1791     Den engelske søndagsavis The Observer udkommer første gang. Dette gør den til en af de ældste stadig udkommende søndagsaviser i verden. Avisen er kendt for sin lange historie og er i dag søsteravis til The Guardian.
1672     Danske apotekere og medicinere får monopol på udlevering af medicin.v

Husker du?
Den amerikanske musiker og sangskriver Frank Zappa? Hans musikalske karriere strakte sig over mere end 30 år. Han udgav 60 albums og grundlagde bandet The Mothers of Invention. Frank Zappa døde 4. december 1993, 52 år.
(Kilder: Wikipedia og DagsDato)

 

 

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 21. september. Solen står op klokken 06.41 og går ned klokken 19.05. Dagen er aftaget med fem timer. (UV maks 2.7) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god uge.   Vejret i dag: Tørt og en del sol. Temp. mellem op 15 og 17 grader. Jævn til frisk vind

Læs mere »

Hvad gemmer sig i din gamle computer?

GENGRUG: Hvad sker der egentlig med den gamle mobiltelefon, elkedel eller computer, når den er udtjent? Og hvilke værdifulde ressourcer gemmer sig i elektronikken?   Svarene på, hvad der gemmer sig i den kasserede elektronik, sætter Bornholms Folkebiblioteker og BOFA fokus på tirsdag 22. september kl. 10 på Rønne Bibliotek,

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Søndag 20. september. Solen står op klokken 6.41 og går ned klokken 19.05 Dagen er aftaget med 5 timer (UV maks 2.6). Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god søndag.   Vejret i dag: Vekslende skydække med enkelte byger som lokalt kan være kraftige og med hagl og torden. Temp. mellem

Læs mere »