Beredskab: Politisk dialogmøde i Svaneke

POLITIK: Rækken af politiske dialogmøder fortsætter på Madvig Pub i Svaneke i aften onsdag 5. november

Mads Wolff, S og Peter Fridolf, C – klar til politisk debat

 

Så er der igen politisk dialogmøde på Madvig Pub i Svaneke. Mads Wolff fra Socialdemokratiet og Peter Fridolf fra de konservative starter dialogen onsdag 5. november kl. 20 og stiller spørgsmålene til aftenens ekstra gæster: Jacob Trøst, borgmester og lokal formand for Beredskabskommissionen, brandkadet Kristoffer Kronmand, C, samt Sebastian Bloch Jensen fra SF.

Mette Frederiksen
Den geopolitiske situation fylder meget på Bornholm, og på det seneste har vi haft prominente besøg på Bornholm, bl.a. statsminister Mette Frederiksen (S) og foresvarsminister Troels Lund Poulsen (V), der har talt om Danmarks sikkerhed i forhold til Bornholm.

I aften tages fat på et spørgsmål, der ligger mange bornholmere på sinde, nemlig hvordan vi som samfund kan beskytte os mod både naturlige og knap så naturlige opståede kriser.

Synspunkterne er mange om, hvad der kan, bør og skal gøres på Bornholm i forhold til den nationale sikkerhed. Men beredskabet i Danmark udgøres at tre niveauer, det nationale, det kommunale og det civile.

Kommunens rolle
Hvad er kommunens rolle og ansvar  – og hvad kan og bør vi som borgere gør for at bidrage til det samlevende bornholmske beredskab?

Kommunen har en forpligtelse omkring beredskab, men hver enkel borger har også fået en forpligtelse. Sådan kan det i hvert fald lægges ud, når vi har fået en anbefaling omkring, at hver enkel borger skal kunne klare sig i tre dage i tilfælde af en længerevarende krise.

Har du en mening eller et spørgsmål i den anledning, så kan du dele dem onsdag aften med andre, der også interesse sig for det personlige beredskab.

Du vil måske også synes om

Den professionelle…

HÅNDVÆRK: Simon Leegaard Rømer er ikke bare bornholmer med stort B og en usædvanlig hyggelig mand – han er også en del af det super-professionelle team fra Knudsker VVS Vist kan 50-årige Simon Leegaard Rømer godt lide at være blandt kammeraterne på fisketur i Sverige, men vær sikker på, at

Læs mere »

19-årig bilist i solouheld

POLITI: Mandag eftermiddag skete et solofærdselsuheld, hvor en 19-årig mand fra Vestermarie havde påkørt et helleanlæg på Vestermarievej uden for Rønne. Der var sket betydelige materielle skader, men ingen personer var kommet til skade ved uheldet. Den 19-årige blev sigtet for ikke at udvise tilstrækkelig agtpågivenhed i trafikken.  

Læs mere »