Bornholm viser vejen: Mange unge i fritidsjob

ERHVERV:  Næsten hver anden ung på Bornholm har et fritidsjob – og det er markant flere end i resten af landet. Tallene glæder erhvervsorganisationen Tekniq, for fritidsjob er et vigtigt skridt mod både erhvervserfaring og uddannelsesvalg.

Underdirektør hos Tekniq, Maria Schougaard Berntsen

Bornholmske unge er markant bedre til at komme tidligt ud på arbejdsmarkedet end deres jævnaldrende i resten af landet. En ny analyse fra erhvervsorganisationen Tekniq viser, at 46,5 procent af de 13-19-årige i Bornholm har et fritidsjob – det samme gælder kun for 37 procent af de unge i København.

“Et fritidsjob er guld værd for de unge. Et fritidsjob handler ikke kun om lommepenge. Det handler om at skabe forståelse for, hvordan en arbejdsplads fungerer, giver selvtillid og muligheder,” siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i Tekniq, der organiserer virksomheder i det tekniske erhvervsliv.

Fritidsjob giver et forspring
Unge, der har haft et fritidsjob, har større sandsynlighed for senere at få fast arbejde og komme i gang med en uddannelse – og Tekniq’ss analyser viser, at hvert andet fritidsjob på sigt kan føre til en læreplads og dermed en fremtid som faglært.

“Når unge får lov til at prøve kræfter med virkelige arbejdsopgaver, går det op for mange, hvor meningsfuldt det tekniske erhvervsliv er – og hvor mange døre det kan åbne. Det er ofte dér, interessen for en erhvervsuddannelse bliver vakt, og vi har brug for langt flere, der vælger den vej,” siger Maria Schougaard Berntsen.

Nye regler åbner døren for flere
Siden 1. januar 2025 har nye arbejdsmiljøregler gjort det lettere for virksomheder at tilbyde fritidsjob til unge under 18 år. Reglerne betyder, at unge nu må tage flere typer ufarligt, praktisk arbejde i brancher som byggeri, industri og installation.

“De nye regler fjerner nogle af de unødige barrierer, der tidligere gjorde det besværligt at tage unge ind. Det er et skridt i den rigtige retning, og vi ser frem til, at det bliver endnu nemmere at ansætte unge i et fritidsjob i den kommende bekendtgørelse, som beskæftigelsesministeren har lovet er på vej,” siger Maria Schougaard Berntsen.

Du vil måske også synes om

Træer væltede i blæsten

  POLITI: Weekendens blæsevejr medførte cirka 15 anmeldelser om væltede træer, som spærrede veje og cykelstier, rundt omkring på øen. Derudover havde blæsten væltet et hegn ind til en byggegrund samt skilte og afspærringsmateriel i Rønne. I alle tilfældene blev Vej og Park rekvireret.

Læs mere »

Stjal bil fra familiemedlem

  POLITI: Lørdag udspillede et sandt familiedrama sig: Politiet fik en anmeldelse fra en borger om brugstyveri af en personbil. Den pågældende borger havde efterladt sine bilnøgler i et lukket værelse, hvor en 59-årig mand, som var i familie med den pågældende, havde taget nøglerne. Han havde herefter benyttet bilen

Læs mere »

Unge kørte kortegekørsel – og så gik det galt…

POLITI: Lørdag eftermiddag skete et harmonikasammenstød på Borrelyngvej ud for Vang. En gruppe unge bilister havde kørt i kortege, og i forbindelse med en opbremsning var seks biler kørt sammen. En bil ført af en 18-årig mand fra Rønne, der kørte som den sjette bil i rækken, overså, at den

Læs mere »