Livlig debat på Klemens Kro

DEBAT: LOF Bornholm samlede engagerede deltagere til debatom lokalsamfundet  på Klemens Kro

Der var godt fremmøde og livlig debat på Klemens Kro.

 

Der var både engagement og masser af gode idéer, da LOF Bornholm holdt debat på Klemens Kro. Aftenen blev ledet med fast hånd af journalist Peter Funch, som hurtigt fik sat den gode tone. Deltagerne blev placeret ved runde borde – og de fremmødte kandidater opfordret til at lytte mere end de talte.

”Det fungerede fantastisk,” fortæller Frederik Tolstrup, Venstres spidskandidat. ”Vi sad om runde borde og brugte det meste af tiden på at tale sammen. Mange bornholmere kom med idéer, og vi fik virkelig diskuteret tingene. Det sker alt for sjældent – selv midt i en valgkamp.”

Der blev talt om frivillighed, lokal udvikling og hvordan man støtter de mange byer og lokalsamfund inde i landet på Bornholm. En deltager foreslog endda at mødes igen om to år for at følge op på, om nogle af ønskerne er blevet virkelighed.

Vellykket debat
Formand for LOF Bornholm, Birgitte Kofoed-Ipsen, glæder sig over aftenen:
”Det var en fantastisk vellykket debat, hvor alle deltog aktivt og gik derfra glade og tilfredse. Det viser, at der er stor lyst til dialog og samarbejde på tværs af partier og lokalsamfund.”

Også ordstyrer Peter Funch roser deltagerne for engagementet og den gode stemning, og partiernes kandidater udtrykte bagefter stor begejstring over debatformen.

LOF Bornholm overvejer at holde lignende debatter igen.

Du vil måske også synes om

Vil høre unges stemme om kulturlivet

UNGE: Lørdag 24. oktober inviterer MusikHuzet, 7,5 hektar og KlangFest til “Vores UngØ i Svaneke.” Som den første i en række af otte byer er “Vores UngØ” en del af det nationale projekt, “Kunsten At Lytte – The Tour” og skal styrke unges muligheder for at få indflydelse på det

Læs mere »

Debat: Intet er gratis – men noget koster ikke penge…

DEBAT: Beslutningen er truffet. Fem biblioteker skal lukke. Vi kan være uenige om prioriteringen og beklage det, der går tabt, men nu skal vi også se fremad. For behovet for lokale mødesteder forsvinder ikke, fordi politikerne har fjernet dem fra budgettet, skriver formanden for de konservative på Bornholm, Peter Svarre Fridolf

Læs mere »

Vi har brug for venner…

Jeg har en lille bog, som handler om venskab. Det er en bog med tegneserien Radiserne, og den gammelkloge Søren Brun siger: ”Jeg har brug for alle de venner, jeg kan få!” Mon ikke der er mange, som siger som ham? Venner har vi alle brug for. Venner betyder mere,

Læs mere »