Advarsel! Nu kommer årets uhyggeligste løb…

HALLOWEEN: Onsdag aften løbes der Halloweenløb i Rønnes gader. Lige efter mørkefald – det bliver uhyggeligt, advarer arrangørerne…

Alt er klar til årets uhyggeligste løb…

 

Årets uhyggeligste løb finder sted onsdag 15. oktober kl. 19, når Viking Atletik inviterer alle, store som små, unge og ældre til Haloween-løb i Rønnes gader. Der er start og mål på Store Torv.

Man bestemmer selv, om man vil løbe en eller to omgange af 2,9 kilometer, men man skal være i mål kl.20. Underlaget er varieret med fortove, brosten og asfalt – og der løbes gennem bygninger..hvis man tør!

(Artiklen fortsættes under billedet)

Haloweenløb i Rønne.

 

Man skal tilmelde sig på Vikings hjemmeside, og det koster 60 kroner. Inkluderet i prisen er bl.a. frugt og en halv liter flaskevand, sponsoreret af Nordea. Der er ingen præmier til vinderne, præmierne bliver fordelt ved lodtrækning. Man kan også melde sig til på stedet, så koster det 70 kr.

Man kan også tilmelde sig direkte på Viking Atletiks kontor, Torneværksvej 20. Her er åbent på hverdage mellem 07.30 og 12.30. Så får man startnummeret med det samme.  Man kan også tilmelde sig i Kaiser Sport og Ortopædi, der ligger i Tornegade (50 meter fra Store Torv). På dagen er der tilmelding på Rønne Torv fra kl. 12 til 17 (foran Musikhuzet). Fra kl. 17 tilmelder man sig i Nordea.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Løb med – hvis du tør…

 

De sidste mange år, har der været omkring 600 deltagere. På ruten står der over 50 udklædte vejvisere, dukker og figuranter m.v. Der er også røg og lyd…bl.a. skal deltagerne ind gennem Amtmandsgårdens have, hvor det er ekstra uhyggeligt i mørket.

“Der er allerede tilmeldt over 200 løbere og vi forventer ca. 600 på startstregen på onsdag,” lyder det fra Claus Clausen fra Viking Atletik.

Du vil måske også synes om

Høstfest i Sct. Nicolai Kirke

HØST: Skt. Nicolai Kirke i Rønne danner søndag 13. september rammen om en høst- og familiegudstjeneste. Alle opfordres til at medbringe frugt, grønt og blomster til en hyggelig frokost og høstfest.    Af Lene Dam Jørgensen  Søndag 13. september kl. 10.30 inviterer Skt. Nicolai Kirke på Kirkepladsen i Rønne til

Læs mere »

Kandis spiller i Smedjen næste år

MUSIK:  Der bliver dømt fest, fællesskab og dansk musikglæde, når “Kandis”gæster Smedjen i Tejn til august næste år.   Den jyske popgruppe Kandis er for længst blevet en institution på den danske musikscene, og til sommer venter en eftermiddag og aften fyldt med de sange, som generationer af danskere har

Læs mere »

Lions dropper julemarked i Rønne

  JUL: De sidste tre år har Lions Rønne gennemført julemarked på Store Torv i Rønne. Det startede med en enkelt julehytte, der senere voksede til syv. Hele ideen var at private, eller mindre firmaer og virksomheder, kunne leje en sådan hytte, hvor de kunne sælge deres specialiteter. Al indtjening

Læs mere »