MORGENHILSEN: Søndag 5. oktober. Solen står op klokken 07.09 og går ned klokken 18.27. Dagen er aftaget med 6 timer og 7 min. (UV maks 1.9) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god søndag.

Vejret i dag:
Spredte byger, måske med torden, og kun lidt sol. Temp. omkring 13 grader og frisk vind til kuling omkring sydvest og med kraftige vindstød. (DMI)
Idag er det Placidus dag.
Søn af en rig romer, som hjalp Benedikt med at bygge dennes munkekloster. Han blev siden en af Benedikts disciple og led martyrdøden omkring år 500.
FN’s Internationale Lærerdag
Verdens lærerdag markeres for at rette opmærksomheden på lærernes unikke rolle, og hædre lærere og lærerorganisationer og deres opgaver og ansvar.
Vi siger tillykke til
1941 Anne-Lise Gabold, skuespiller
1944 Nils Malmros, dansk filminstruktør og læge.
1951 Bob Geldof, irsk sanger, sangskriver
1975 – Kate Winslet, engelsk skuespiller.
1992 Kevin Magnussen, racerkører.
OBS! Lokale fødselsdage, og de behøver ikke være runde, er meget velkomne. Sendes til red@bornholm.dk
Hvad er der sket historisk på datoen 5. oktober?
2013 Regentparret overværer åbningen af M/S Museet i Helsingør.
2010 Smykkefirmaet Pandora bliver første gang handlet frit på Børsen. Kursen stiger 25 pct. på premieredagen. Firmaet er stiftet i 1982, og de populære smykker sælges i over 30 lande.
2001 Florida i USA oplever det første dødsfald forårsaget af miltbrand-bakterier, der er sendt med posten. Miltbrandpanikken breder sig over hele den vestlige verden.
1990 Den første danske levertransplantation bliver gennemført på Rigshospitalet i København.
1983 Lech Wałęsa bliver tildelt Nobels Fredspris. Han modtager ikke selv prisen, men lader sig repræsentere af sin hustru, Danuta Wałęsa. Lech Wałęsa vil ikke risikere, at myndighederne ikke vil lade ham komme ind i Polen igen, hvis han rejser ud af landet.
1982 Der sættes hastighedsrekord på skinner, da en ubemandet, raketdrevet slæde når op på 9.851 km/t. Rekorden blev sat over en 15,2 km lang strækning på White Sands Missile Range i New Mexico, USA.
1969 Monty Python’s Flying Circus bliver sendt første gang på BBC i England. Første afsnit af Monty Pythons Flyvende Cirkus udsendes i Storbritannien.
1966 Tronfølgeren prinsesse Margrethe forlover sig med “en fransk diplomat” – den kommende prins Henrik.
1965 Henry Mancini får en guldplade for musikken til filmen “Den lyserøde panter” med Peter Sellers.
1964 57 personer flygter gennem en tunnel, de har gravet under Berlinmuren. Det er den hidtil største flugt fra Østberlin, siden Muren blev bygget.
1962 The Beatles’ første single, “Love Me Do”, udsendes i Storbritannien.
1938 – Pas tilhørende jøder i Nazi-Tyskland erklæres ugyldige, med mindre passet er stemplet med et “J”.
1925 Norge meddeler, at man ikke kan anerkende Danmarks ret til Grønland. Det udløser en længerevarende krise mellem de to lande.
1848 Valget finder sted til den første grundlovgivende nationalforsamling i Danmark, der får til opgave at udarbejde Danmarks første grundlov. Den hed Junigrundloven af 1849, som afskaffede enevælden. Forsamlingen bestod af 114 folkevalgte medlemmer og 38 kongeligt udpegede medlemmer.
Husker du?
Film- og revykomponist, Sven Gyldmark? Han komponerede musik til over 200 film frem til 1975. Sven Gyldmark komponerede bl.a. musik til en række Morten Korch- og Far til fire-film. Han døde 5. oktober 1981, 77 år.
(Kilder: Wikipedia og Dagsdato))










