Provstiudvalg uden kampvalg

KIRKE; Valget til provstiudvalg og stiftsråd i Bornholms Provsti gennemføres uden afstemning

Østermarie kirke (Foto: Torben Ager)

 

Ved fristens udløb for opstilling af kandidater til årets valg til provstiudvalg og stiftsråd har valgbestyrelsen modtaget én kandidatliste til hvert af de tre relevante valg: En lægmand Bornholms Provstiudvalg, et præstevalg til Bornholms Provstiudvalg samt et valg til stiftsrådet i Københavns Stift.

Da der kun er indleveret én kandidatliste til hvert af valgene, har et kampvalg vist sig unødvendigt. De opstillede kandidater er dermed valgt uden afstemning i overensstemmelse med gældende regler.

De er valgt
De valgte medlemmer til Bornholms provstiudvalg (lægfolk) er:  Vivian Munch Petersen, Olsker, Jack Rønne Frederiksen, Knudsker, Birte Kofod, Rønne (forperson), Ole Karpf, Østermarie, Arne Munch Ipsen, Aakirkeby, Karsten Brodersen, Østerlars-Gudhjem. Derudover er provst Jacob Holm selvskrevet.

Valgbestyrelsen består af Birte Kofod, der er forperson samt Vivian Munch Petersen og Jacob Holm.

For fire år
Valgt præsterepræsentant til Bornholms Provstiudvalg er Elon Lauterlein, Allinge-Sandvig med Nikolaj Hartung Kjærby, Klemensker-Rø som stedfortræder.

Valgt menighedsrepræsentant fra Bornholms Provsti til Stiftsrådet i Københavns Stift er Folmer Lynggaard, Rønne med Ole Karpf, Østermarie som stedfortræder.

Valgperioden træder i kraft 1. november og løber over fire år.

Du vil måske også synes om

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Den professionelle…

HÅNDVÆRK: Simon Leegaard Rømer er ikke bare bornholmer med stort B og en usædvanlig hyggelig mand – han er også en del af det super-professionelle team fra Knudsker VVS Vist kan 50-årige Simon Leegaard Rømer godt lide at være blandt kammeraterne på fisketur i Sverige, men vær sikker på, at

Læs mere »