Koncertkor fejrer 25 års jubilæum

SANG: I efteråret 2025 kan Skt. Nicolai Kirkes Koncertkor fejre 25 års jubilæum. Det markeres med en koncert lørdag 11. oktober  i Skt. Nicolai Kirke

Skt. Nicolai Kirkes Koncertkor – fejrer 25 års jubilæum

 

Jubilæumskoncerten i Skt. Nicolai Kirke holdes lørdag 11. oktober kl. 16 med festlig, engelsk kormusik af komponister som Sullivan, MacDowell, Parry og Elgar.

Der vil bl.a. være musik fra de populære koncerter ”Last Night of the Proms” som Rule Britannia, Jerusalem og Land of Hope and Glory, lige som uddrag af Elgars cellokoncert også er på programmet.

Det er Rebecca Forsberg Svendsen, der dirigerer, kirkens organist Anders Forsberg Svendsen akkompagnerer på flygel og orgel og Anja Lillemæhlum medvirker på cello.

Jubilæumsskrift
Koncertkoret har gennem tiden eksisteret under forskellige navne og med forskellige dirigenter, men altid med tilknytning til og med base i Skt. Nicolai Kirke.

Der er lavet et jubilæumsskrift, som fortæller om korets historie og både dette og selve koncerten er støttet af Bornholms Brand, Brdr. Larsens Legat, Sparekassen Bornholms Fond og Musik- og Teaterrådet.

Der er entré til koncerten som varer en god time.

Du vil måske også synes om

Kordegn fortæller om barndom i Nexø

Barndomsminder, bornholmske sange og fællessang er på programmet, når Nexø Kirke tirsdag 25. august inviterer til Tirsdagscafé i Nexø Kirkeskole.  Af Lene Dam Jørgensen Tirsdag 25. august kl. 10 fortæller Jørn Pedersen i Nexø Kirkesole om sin barndom i og omkring Nexø. Undervejs fortæller han anekdoter fra opvæksten i området

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 25. august. Solen står op klokken 5.52 og går ned klokken 20.11. Dagen er aftaget med tre timer og fem min. (UV maks 4.0) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god tirsdag. Vejret i dag: Lokalt dis eller tågebanker først på dagen, ellers tørt og nogen eller en del sol.

Læs mere »

Skolen: Højt fravær på Bornholm

SKOLEN: En ny analyse fra tænketanken CEPOS placerer Bornholm i den alvorlige ende, når det gælder fravær i folkeskolen. Af Lene Dam Jørgensen Bornholm ligger ifølge en ny analyse fra tænketanken CEPOS i top, hvad angår fravær i skolen. I skoleåret 2024/2025 var elevfraværet på landsplan i folkeskolerne på 7,4

Læs mere »