DEBAT: Danske Handicaporganisationer på Bornholm inviterer til to åbne debatmøder med fokus på handicapområdet på Bornholm. God chance for kandidater til at præsentere deres handicappolitik…

Formålet med de to debatmøder er at skabe en direkte dialog mellem borgere og politikere om de udfordringer og løsninger, der præger hverdagen for mennesker med handicap og deres pårørende.
Møderne finder sted tirsdag 7. oktober og torsdag 21. oktober – begge dage fra kl. 19 til 21 i Aakirkebyhallerne.
Åben debat
Danske Handicaporganisationer på Bornholm håber på stor deltagelse og bred opbakning fra lokalpolitikerne på Born holm – særligt relevant i lyset af efterårets kommunalvalg.
Hver kandidat får to minutter til at præsentere sig selv og deres partis handicappolitik, hvorefter der er åben debat med spørgsmål fra salen.










