MORGENHILSEN: Søndag 31. august. Solen står op kl. 06.03 og går ned kl. 19.56. Dagen er aftaget med 3 timer og 31 minutter. (UV Maks 4.1) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god søndag.

Vejret i dag:
Først på dagen endnu mulighed for dis og tåge, men ellers tørt og efterhånden solrigt. Temp. mellem 18 og 23 grader og svag til let sydlig eller skiftende vind. (DMI)
Idag er det Berthas dag
Efter en kvinde, som sidst i 600-tallet lod sig skille fra sin mand, den hellige Gumbert af Senones, og grundlagde et kloster ved Reims i Frankrig.
Kirgisistan har nationaldag – og fejrer løsrivelsen fra Sovjetunionen i 1991.
Malaysia har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Storbritannien i 1957.
Trinidad og Tobago har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Storbritannien i 1962.
Vi siger tillykke til
1940 Dorrit Willumsen, forfatter
1942 Eva Smith, professor, dr. jur.
1944 Niels Hausgaard, sanger og entertainer.
1945 Van Morrison, nordirsk sanger.
1948 Mona Larsen, sangerinde.
1949 Richard Gere, amerikansk filmskuespiller.
1957 Hanne Boel, sangerinde.
1970 Debbie Gibson, amerikansk sangerinde og skuespillerinde.
1984 Matti Breschel, cykelrytter.
Hvad er der sket historisk på datoen 31. august?
2019 Lars Løkke Rasmussen trækker sig som formand for Venstre.
2010 Sundhedsstyrelsen ændrer anbefalingerne for indtagelse af alkohol til maksimalt syv genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd – mod tidligere 14 og 21.
2009 Norsk politi finder maleriet Skriget af Edvard Munch, der var stjålet mere end to år tidligere.
1997 Diana, prinsesse af Wales, dør i en trafikulykke i Paris.
1977 Folketinget vedtager ved et bredt forlig at forhøje momsen fra 15 til 18 procent og hæve afgifterne på biler, benzin, spiritus og tobak.
1939 Nazi-Tyskland fingerer et polsk angreb på Gleiwitz radiosenderen for at bruge det som påskud for at angribe Polen den følgende dag, hvilket igangsætter 2. verdenskrig.
1916 Dagbladet B.T. udkommer første gang. Prisen er 3 øre i løssalg.
1881 Mary Ann Nichols findes død som det første kendte offer for Jack the Ripper.
1314 Den norske konge Håkon 5. flytter Norges hovedstad fra Bergen til Oslo.
(Kilder: DagsDato.dk og Wikipedia m.fl.)
Husker du?
Prinsesse Diana af Wales? Hun blev i 1981 gift med kronprins Charles, som hun fik prins William og prins Harry sammen med. De blev skilt i 1996. Prinsesse Diana var dybt engageret i humanitært arbejde. Hun interesserede sig for sine medmennesker, børn og var modebevidst. Hun døde 31. august 1997, 36 år.










