Nyt samarbejde: Bornholmnyt.dk sponsor i Gudhjem Golfklub

SPORT: Gudhjem Golfklub og Bornholmnyt.dk indleder samarbejde – Bornholmnyt.dk  bliver ny navnesponsor på Gudhjem Golfklub’s par tre bane.

Bornholmnyt.dk’s udgiver Flemming Falk Hansen og forretningsfører Carsten Hæstrup ønksr hinanden tillykke med samarbejdet. (Fotos: Semko Balcerski)

 

Bornholmnyt.dk har på sine fem år udviklet sig til et levende og gratis onlinemedie med hele tre tilhørende Facebookgrupper med over 70.000 medlemmer. Det betyder, at Bornholmnyt.dk har lige så mange læsere ovre – som på Bornholm. Til stor glæde for bornholmere, turister, sommerhusejere – og bornholmere, der bor ovre. På Bornholmnyt.dk kan de følge med i, hvad der sker på øen, deltage i debatter – og læse nærværende historier om spændende mennesker på øen.

Bornholmnyt.dk fortæller også om sporten på øen – dame- og herrefodbold, cykling og meget andet. Og nu er online-avisen også blevet navnesponsor i Gudhjem Golfklub ved Rø – en af Danmarks absolut smukkest, beliggende golfklubber:

Par tre banen i Gudhjem Golfklub er en super hyggelig bane med små kuperede greens og udfordrer både den øvede spiller  – og de, der aldrig har prøvet før – ideelt for børnefamilier.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Udgiver Flemming Falk Hansen – ny navnesponsor i Bornholms Goldklub

 

“Golf er Danmarks femtestørste idrætsgren målt på udøvere, og det er en sport, som Bornholmnyt.dk gerne vil identificere sig med,” siger online-avisens udgiver, Flemming Falk Hansen, Tejn.

“Golf er ikke bare en konkurrencesport – det er også en rigtig hygge og være-sammen-sport for hele familien, hvor der både er samvær, fællesskab, spænding og motion på een og samme gang. Det er lige os, den slags vil vi gerne støtte, og vi glæder os til at fortælle mere om sporten og de mange aktiviteter i Gudhjem Goldklub”, siger Flemming Falk Hansen.

Også golfklubben udtrykker tilfredshed med samarbejdet:

“Gudhjem Golfklub ser et stort potentiale i samarbejdet med Bornholmnyt.dk og vil igennem sæsonen forsøge at lave flere kampagner mediet med de mange følgere på øen og ovre,” siger forretningsfører Carsten Hæstrup fra Gudhjem Golfklub.

Golfsportenog Gudhjem Golfklub  er for alle – nogle kommer på cykel – og andre tager deres helikopter som her DAT-ægteparret Rungholm, der forleden kom forbi for at spille golf.

 

Den første runde blev gået i Rø i 1987, og siden er klubben og banen udvidet betragteligt. Klubben oplyser, at den gamle bane er blandt de danske baner, der har flest besøg af fremmede spillere med 9. – 10.000 gæster på årsbasis.

Den nye bane, også kaldet New Course, er anlagt som en perlerække, der snor sig gennem den fantastisk afvekslende natur i området. Derved får spilleren en meget større oplevelse, klubben kan udnytte og fremvise områdets utroligt mange naturlige forhindringer, og samtidig foretage en naturpleje til glæde for både flora og fauna. Fra halvdelen af hullerne kan man se Østersøen og Christiansø, og mange huller fører gennem løv- og granskov, samt nedlagte stenbrud.

 

 

 

 

 

 

Du vil måske også synes om

Fire timer, der kan gøre en forskel, når det virkelig gælder

HELBRED: LOF Bornholm, Nexø Boldklub og Viking Atletik inviterer bornholmere til gratis fire-timers kurser i “Førstehjælp ved større hændelser”.    Hvad gør man, hvis der sker en større ulykke? Hvis flere mennesker pludselig har brug for hjælp? Eller hvis man befinder sig et sted, hvor hjælpen ikke kan være fremme

Læs mere »

Undersøg udvidelse af Tejn Børnehus som alternativ til nybyggeri i Allinge

DEBAT: Tejn Børnehus Forældreråd har et forslag til kommunalbestyrelsen: Udvid Tejn Børnehus, så børn fra både Tejn kig Allinge kan samles der.   Af Forældrerådet, Tejn Børnehus Inden der træffes endelig beslutning om at lukke Tejn Børnehus, foreslås det, at Bornholms Regionskommune undersøger en løsning, hvor Tejn Børnehus udvides, så

Læs mere »

Flere og flere elever består ikke dansk og matematik

SKOLEN: Danske skoleelever sakker agterud: 11,8 procent består ikke folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik.   Danske skoleelevers resultater i folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik peger i samme retning som den noget rystende PISA-undersøgelse, der forleden blev offentliggjort: De danske skoleelevers faglige niveau er de seneste år faldet drastisk

Læs mere »