Fralandsvind udfordrer strandgæsterne

SOMMER: Det danske sommervejr skifter fra varmt og solrigt til mere vådt og ustadigt, men livredderne forventer fortsat aktivitet på strandene. I den forbindelse opfordrer de udøvere af vandaktiviteter til at være opmærksomme på vindforholdene, inden de begiver sig ud på vandet. Særligt har fralandsvind drillet mange badegæster på bl.a. SUP-boards, som har haft brug for livreddernes hjælp til at komme tilbage på land.

Der er livreddere på strandene ved Balka og Sandvig.

 

Weekendens varme sommervejr trak mange både turister og herboende til de danske strande og gav landets livreddere masser at se til. Det meste kunne klares med remedier fra førstehjælpskassen og gode råd fra livredderne, og så skulle der holdes øje med de mange mennesker i og på vandet. Bl.a. kom en gruppe unge piger på et SUP-board i problemer, da de drev længere og længere ud med fralandsvinden på Lakolk Strand.

På Bornholm var der fem førstehjælpsaktioner, seks forebyggende aktioner og næsten 500 oplysende indsatser i forrige uge. På strandene ved Balka og Sandvig, hvor der er livreddere.

Våd begyndelse, men så…
Den kommende uge vil ifølge meteorologerne begynde meget vådt, men fra onsdag vil der også komme sol og temperaturer op til 24 grader, så livredderne forventer, at mange – og særligt folk på SUP-boards – fortsat vil søge mod vandet. I den forbindelse kommer de med en opfordring:

Pas på vinden
“Det er meget vigtigt at være opmærksom på vindforholdene, inden du begiver dig ud på fx et SUP-board. Nogle gange kan man ikke mærke vinden inde på land, men så snart du kommer lidt ud fra kysten og ikke længere er i læ, så er der pludselig vind, og så kan det gå stærkt med at drive væk og kræve skarpe færdigheder, hvis du skal lykkes med at komme tilbage til land,” siger Torben Rehder fra TrygFonden Kystlivredning og fortsætter:

“Ved fralandsvind fungerer din krop som et sejl, og du driver hurtigt langt ud. Pålandsvind skal du også være opmærksom på, da den kan skabe revlehuller, hvor du kan blive fanget i den udadgående strøm. Så tal gerne med livredderne om vindforholdene, inden du begiver dig ud i vandet. Især hvis der er gult flag i livreddertårnet, for så er det tegn på, at der er noget, du skal være særligt opmærksom på, og det kan meget vel være vindforholdene,” siger Torben Rehder.

Du vil måske også synes om

Undersøg udvidelse af Tejn Børnehus som alternativ til nybyggeri i Allinge

DEBAT: Tejn Børnehus Forældreråd har et forslag til kommunalbestyrelsen: Udvid Tejn Børnehus, så børn fra både Tejn kig Allinge kan samles der.   Af Forældrerådet, Tejn Børnehus Inden der træffes endelig beslutning om at lukke Tejn Børnehus, foreslås det, at Bornholms Regionskommune undersøger en løsning, hvor Tejn Børnehus udvides, så

Læs mere »

Flere og flere elever består ikke dansk og matematik

SKOLEN: Danske skoleelever sakker agterud: 11,8 procent består ikke folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik.   Danske skoleelevers resultater i folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik peger i samme retning som den noget rystende PISA-undersøgelse, der forleden blev offentliggjort: De danske skoleelevers faglige niveau er de seneste år faldet drastisk

Læs mere »

Sol og Strand fordobler betjeningen af øens feriehusejere

TURISME: Carsten Hæstrup, der selv har lejet feriehuse ud gennem 15 år, rykker til Sol og Strand, hvor han skal supplere Per O. Petersen som ejerrådgiver   Antallet af bornholmske feriehuse, der lejes ud gennem Sol og Strand Feriehusudlejning, er fordoblet gennem de seneste tre år – og fremgangen fortsætter.

Læs mere »