DI Bornholm: Hvor skal de ældre på Bornholm bo?

ÆLDREPOLITIK: Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år på Bornholm steget med næsten 45 procent, viser nye tal. Det kræver flere plejehjem og ældreboliger, som regionskommunen allerede nu og flere år frem skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være regionskommunens redning, mener DI Bornholm.

Der skal etableres flere plejehjemspladser og ældreboliger på Bornholm.

 

Der bor i dag cirka 3.300 ældre over 80 år på Bornholm. I 2040 vil tallet stige til cirka 5.000 ældre. En stigning næsten 45 procent på 15 år. Det viser nye tal fra Dansk Industri.

“Det er rigtig mange flere ældre over 80 år. Derfor er det en bunden opgave for regionskommunen at etablere flere plejehjemspladser og ældreboliger. Men 2040 er jo lige rundt om hjørnet, så hvis der i årene frem skal være plejehjemspladser og ældreboliger nok på Bornholm, skal regionskommunen allerede nu i gang med både planlægning og reservering af penge til byggerierne. Alternativt skal de tage initiativ til, at der etableres friplejehjem,” siger bestyrelsesleder for DI Bornholm, Lars Nordahl.

Private aktører?
Hvert år aftaler landets 98 kommunerne med staten, hvor meget de må bruge på byggeri, anlæg og vedligeholdelse. Den enkelte kommune er derfor underlagt en ramme for, hvor meget den må bruge på f.eks. at bygge eller renovere plejehjem og børnehaver samt vedligeholde det kommunale vejnet.

“Ofte er der flere projekter på ønskelisten, end regionskommunen må sætte i gang netop på grund af anlægsrammen, ligesom det også kræver, at der er penge nok i kommunekassen. Derfor er det oplagt at lade private aktører stå for at bygge og drive plejehjem. På den måde kan regionskommunen bruge deres del af anlægsrammen til f.eks. klimatilpasning, byggeri af børnehaver eller andre opgaver, som også presser sig på,” siger Lars Nordahl.

Opfordring til politikerne
Cirka 50 kommuner har allerede erfaringer med friplejehjem, men på Bornholm har regionskommunen ikke åbnet op for at lade private virksomheder drive plejehjem.

“Jeg vil opfordre vores lokale politikere til at fortælle vælgerne, hvordan de vil løse den udfordring med, at der om kun 15 år vil være 45 procent flere ældre over 80 år. Det er en stor opgave, som allerede nu skal håndteres. Skal der bygges flere plejehjem – og hvis ja, hvorfra skal de penge så hentes – eller skal vi invitere private virksomheder til at opføre og drive friplejehjem. Nu hvor der er kommunalvalg i efteråret, er det kun rimeligt, at politikerne fortæller vælgerne, hvordan de vil løse den udfordring,” siger Lars Nordahl.

Du vil måske også synes om

Chauffører på last- og varebil sigtet

POLITI: En lastbil med anhænger blev tirsdag kl. 17.40 kontrolleret på Munch Petersens Vej i Rønne. Her kunne politiet konstatere, at det ene dæk på anhængeren var nedslidt. Føreren af lastbilen, en 47-årig mand fra Bulgarien, blev sigtet for overtrædelse af reglerne om køretøjers udstyr, og der blev udstedt et

Læs mere »

19-årig bilist i solouheld

POLITI: Mandag eftermiddag skete et solofærdselsuheld, hvor en 19-årig mand fra Vestermarie havde påkørt et helleanlæg på Vestermarievej uden for Rønne. Der var sket betydelige materielle skader, men ingen personer var kommet til skade ved uheldet. Den 19-årige blev sigtet for ikke at udvise tilstrækkelig agtpågivenhed i trafikken.  

Læs mere »

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »