Ejere kan mindste risiko for hestens halthed

HESTE: En ny undersøgelse viser, at halthed er den mest almindelige årsag til, at heste har brug for dyrlægebehandling

Det er vigtigt, at hesten får tid til at restituere, hvilket giver skader den nødvendige tid til at hele, ligesom det er nødvendigt at tilrette træningsplanen for at forhindre, at problemet gentager sig, mener Agrias hestedyrlæge, Jon Vedding Nielsen. Agria.dk

 

Hver fjerde danske hesteejer har tilkaldt dyrlægen grundet halthed, og oftest er ledbetændelse årsagen. ”Forkert træning og manglende restitution er roden til problemet”, ifølge Agria Dyreforsikrings hestedyrlæge Jon Vedding Nielsen.

“En af hovedårsagerne til ledbetændelse er, hvordan hesten trænes.  For meget og intens træning, der er blevet optrappet for hurtigt, fører til akut overbelastning, men samtidig kan for lidt træning også give problemer. Hvis hesten ikke er i form eller i ubalance, eller giver du ikke hesten tid nok til restitution er faktorer, der kan føre til mere kronisk overbelastning, som påvirker hestens helbred,” siger Jon Vedding Nielsen.

Aflaster musklerne
En hest, der har ondt, vil så vidt muligt bevæge sig, så den mærker ømheden mindst muligt. Det betyder, at den vil aflaste de muskler eller lemmer, der gør ondt, og i stedet lægge ekstra belastning på andre steder af kroppen.

“Det kalder man for ”et kompenserende bevægelsesmønster”, og det medfører en øget risiko for andre overbelastningsskader,”forklarer Jon Vedding Nielsen.

Akut traume
Et alvorligt akut traume som f.eks. en forstuvning eller udviklingssygdomme såsom løse knoglestykker, også kaldet fragmenter, mus eller osteochondrose, kan også forårsage ledbetændelse.

Derudover spiller genetik, temperament, ydre, alder og uddannelsesniveau også en vigtig rolle for, hvor holdbar og modtagelig hesten er for overbelastningsskader. Tilsvarende er for lange beslagperioder eller dårlig beskæring/beslag en stor risiko for overbelastningsskader.

Heling tager tid
Ledbetændelse eller slidgigt er en inflammatorisk og langsomt nedbrydende sygdom. Selv  om de kliniske symptomer kan forekomme akut, har der sædvanligvis forud været gentagne mikroskader, der i sidste ende kan forårsager betændelsestilstanden og slutteligt halthed.

“Når der er betændelse i et led, begynder en proces, der kan være svær at vende. I de tidlige stadier kan kliniske symptomer være diffuse og svære at opdage. I den sidste fase af processen bliver leddet ømt og stift og slutteligt dannes slidgigt med aflejringer, der kan ses på røntgenbilleder,” forklarer Jon Vedding Nielsen, som tilføjer:

Reducerer betændelsen
“Uanset hvilket præparat eller lægemiddel hesten behandles med, er hovedeffekten at reducere betændelsen og dermed reducere eller fjerne de kliniske symptomer, som er halthed, ømhed og smerte. De præparater, der kan anvendes mod ledbetændelse, har en antiinflammatorisk virkning, men de stopper ikke selve sygdomsprocessen. Slidgigt skal have tid til at hele under rekonvalescensperioden og den efterfølgende genoptræning, inden hesten gradvist vender tilbage til træning og en bedre tilpasset tilgang til træning og konkurrence.”

Skal have tid nok
Jon Vedding Nielsen understreger, at det er vigtigt at give hesten tid nok til at hvile efter en behandling, så skaderne får den nødvendige tid til at hele. Dernæst er det nødvendigt at tilrette træningsplanen både på kort og lang sigt for at forhindre, at problemet gentager sig.

Ændret træning
Agrias undersøgelse viste, at 28 procent af de adspurgte hesteejere, ikke ændrede hverken rutiner eller træningsplaner, efter at hestens ledskade var helet. 36 procent svarede, at de ændrede deres træningsplaner.

“De hesteejere, der har ændret deres tilgang til hestens daglige træning, har bedre forudsætninger for at undgå tilbagevendende skader. Hesteejerne har stor indflydelse på deres hestes sundhed. Ud fra et velfærdsperspektiv er det vigtigt, at alle tager deres ansvar og giver hesten de bedste forudsætninger for at være sund og skadesfri,” slutter Jon Vedding Nielsen.

Du vil måske også synes om

Se listen: Risici ved børns brug af Ønskeskyen, Reddit, Steam og Twitch

SOCIALE MEDIER: Medierådet for Børn og Unge har tilføjet fire nye platforme til Platformsguiden, der tydeliggør udfordringer og risici ved de mest populære digitale platforme blandt børn og unge. Medierådet for Børn og Unge har udvidet Platformsguiden med fire nye guides til social shopping-platformen Ønskeskyen, livestreaming-platformen Twitch, spilplatformen Steam og

Læs mere »

Én blodprøve kan bane vejen for mere effektiv behandling af lungekræft

SUNDHED: Et stort og internationalt forskningsprojekt med Aalborg Universitet i spidsen skal ved hjælp af kunstig intelligens udvikle en digital tvilling, der kan forudsige, hvordan lungekræft udvikler sig hos den enkelte patient. Det vil give læger et langt bedre beslutningsgrundlag for behandlingen. En blodprøve kan være med til at forudsige

Læs mere »

Forskere afslører skjult mekanisme bag medfødt hjertesygdom

SUNDHED: Opdagelsen af et signal i cellernes “antenner” kan muligvis forklare, hvorfor fostre udvikler sygdom i både hjerte og andre organer, mener forskere fra Københavns Universitet. Medfødte hjertemisdannelser rammer omkring en ud af 100 nyfødte. Men hvorfor opstår de? En vigtig del af svaret skal formentlig findes i en hidtil

Læs mere »