S: Nej til lukning af biblioteker

DEBAT: Der skal ikke lukkes biblioteker på Bornholm, skriver medlem af kommunalbestyrelsen, Claus Larsen-Jensen i dette debatindlæg

Aakirkeby biblotek. (Foto: Torben Ager)

 

Af Claus Larsen-Jensen

Det er ikke ret længe siden, at kommunalbestyrelsen besluttede, at der ikke skulle lukkes lokale biblioteker på Bornholm. Alligevel kommer administrationen igen med de samme gamle forslag til reduktion af antal biblioteker i forbindelse med budget 2026.

Den socialdemokratiske gruppe i kommunalbestyrelsen vil ikke lukke lokale biblioteker, og vil slås for at undgå det i forbindelse med budgetforhandlingerne.

Der er intet nyt argument for lukning af lokale biblioteker.

Bibliotekerne skal ligge i byerne rundt på øen. De er et vigtigt lokalt kulturelt samlingssted lokalt. Det lokale og nærheden er vigtigere end fancy lokaler og faciliteter. Det skal også være muligt for bornholmere, der ikke har bil, at kunne komme på biblioteket i disse byer, og at der ikke sker en centralisering i Rønne og evt. 1-2 steder mere, for det dækker ikke Bornholm godt nok.

Den socialdemokratiske gruppe sagde ved behandlingen i kommunalbestyrelsen, at vi da ikke er imod, hvis man lokalt kan finde løsninger med at tænke f.eks. biblioteker og medborgerhuse sammen i et samarbejde med lokalbefolkningen. Det synspunkt står vi stadig ved. Det afgørende er, at vi ikke lukker det lokale bibliotek i et antal byer.

Afstandene på Bornholm er for store til, at det at gå på biblioteket må blive en rejse. Den socialdemokratiske gruppe opfordrer til, at man tænker bibliotekerne og deres service overfor bornholmerne som én ø-dækkende service. Det kan sagtens være én samlet arbejdsplads, men med opgaver forskellige steder på Bornholm.

 

Du vil måske også synes om

Nye digitale muligheder skal hjælpe med genoptræning

KOMMUNALT: Regionskommunen ønsker at udvide mulighederne for borgere, der er henvist til genoptræning. Kommunen er derfor med i et samarbejde i Kommunernes Landsforening om at udvikle digitale træningsløsninger, der kan foretages i hjemmet   Det skal i fremtiden også være muligt for borgere, der er henvist til genoptræning at foretage

Læs mere »

Kursus i førstehjælp i Rønne og Nexø

HELBRED: LOF Bornholm, Nexø Boldklub og Viking Atletik inviterer bornholmere til gratis fire-timers kurser i “Førstehjælp ved større hændelser”.    Hvad gør man, hvis der sker en større ulykke? Hvis flere mennesker pludselig har brug for hjælp? Eller hvis man befinder sig et sted, hvor hjælpen ikke kan være fremme

Læs mere »

Undersøg udvidelse af Tejn Børnehus som alternativ til nybyggeri i Allinge

DEBAT: Tejn Børnehus Forældreråd har et forslag til kommunalbestyrelsen: Udvid Tejn Børnehus, så børn fra både Tejn kig Allinge kan samles der.   Af Forældrerådet, Tejn Børnehus Inden der træffes endelig beslutning om at lukke Tejn Børnehus, foreslås det, at Bornholms Regionskommune undersøger en løsning, hvor Tejn Børnehus udvides, så

Læs mere »