Alt for mange bilister overskrider fartgrænser ved vejarbejder

TRAFIK: Målinger ved to vejarbejder viser, at mere end halvdelen af bilisterne kørte for hurtigt forbi. Nu relancerer Vejdirektoratet en kampagne, der skal minde bilisterne om at passe på vejarbejderne.

Vejdirektoratets kampagne skal minde trafikanterne om at overholde fartgrænsen ved vejarbejderne. (Foto: Vejdirektoratet)

Det kan skabe farlige situationer for vejarbejderne, når bilister kører med for høj hastighed forbi et vejarbejde. Alligevel oplever både Vejdirektoratet og deres entreprenører, at mange bilister gør netop dette.

Sidste år lavede Vejdirektoratet fartmålinger ved to forskellige vejarbejder. Her susede mere end halvdelen af bilisterne forbi vejarbejderne med højere fart end tilladt, mens cirka hver femte kørte mere end 10 km/t hurtigere end det tilladte.

Vi skal passe på dem
“Vi skylder dem, der bygger og vedligeholder vores veje, at passe på dem, når de udfører deres arbejde. Der er alt for mange, der kører for hurtigt forbi vejarbejder og dermed gør arbejdsdagen farlig og usikker for vejarbejderne. Et godt budskab kan ikke siges for ofte, og derfor gentager Vejdirektoratet kampagnen, der skal minde bilisterne om at sænke farten ved vejarbejder, og jeg vil igen opfordre bilisterne til at bidrage til at sikre, at de gode vejfolk kommer sikkert hjem efter endt arbejdsdag,” siger transportminister Thomas Danielsen.
 
Farlige situationer
Målingerne fra de to vejarbejder stemmer godt overens med, hvad Vejdirektoratet generelt oplever ved deres vejarbejder rundt om i landet. Det fortæller områdechef Søren Andersen.
 
”Der er alt for mange, som ikke overholder hastighedsgrænserne ved vores vejarbejder. Det kan godt være, at nogle synes, at en overskridelse af hastighedsgrænsen på fem eller ti kilometer i timen ikke lyder af meget, men det kan udsætte vejarbejderne for farlige situationer, hvis bilisterne ikke påtager sig deres del af ansvaret for at passe på vejarbejderne,” siger Søren Andersen.

Let foden fra speederen

Derfor relancerer Vejdirektoratet nu kampagnen ”Pas på os der vejarbejder”, som skal minde trafikanterne om at overholde fartgrænsen ved vejarbejderne. Kampagnen kommer til at køre på sociale medier og på skilte ved vejarbejder på de danske statsveje.

”Vi har i Vejdirektoratet et ansvar for, at trafikanterne kan komme nemt og sikkert frem, men i lige så høj grad for, at det er sikkert at arbejde på vores veje. Derfor går vi nu ud og minder trafikanterne om at lette foden fra speederen og i det hele taget køre forsigtigt ved vejarbejder,” siger Søren Andersen.

Udover at have negative konsekvenser for sikkerheden kan det også blive en dyr omgang, hvis man kører for hurtigt forbi et vejarbejde. Der er nemlig dobbelt bødetakst for at overskride hastighedsgrænsen ved vejarbejder.

Du vil måske også synes om

En folkekær biskop og kongelig sjælesørger er gået bort

MINDEORD: Mandag 10. august sov biskop emeritus og tidligere kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen ind. Han blev 85 år. Af Lene Dam Jørgensen Forhenværende biskop Erik Norman Svendsen, der døde mandag 10. august, 85 år, blev født i 1941 i København. Han begyndte sit som nyuddannet cand.theol. sit virke som

Læs mere »

Se listen: Risici ved børns brug af Ønskeskyen, Reddit, Steam og Twitch

SOCIALE MEDIER: Medierådet for Børn og Unge har tilføjet fire nye platforme til Platformsguiden, der tydeliggør udfordringer og risici ved de mest populære digitale platforme blandt børn og unge. Medierådet for Børn og Unge har udvidet Platformsguiden med fire nye guides til social shopping-platformen Ønskeskyen, livestreaming-platformen Twitch, spilplatformen Steam og

Læs mere »

Én blodprøve kan bane vejen for mere effektiv behandling af lungekræft

SUNDHED: Et stort og internationalt forskningsprojekt med Aalborg Universitet i spidsen skal ved hjælp af kunstig intelligens udvikle en digital tvilling, der kan forudsige, hvordan lungekræft udvikler sig hos den enkelte patient. Det vil give læger et langt bedre beslutningsgrundlag for behandlingen. En blodprøve kan være med til at forudsige

Læs mere »