POLITI: Torsdag morgen skete et færdselsuheld i rundkørslen ved Snorrebakken, hvor en cyklist blev kørt ned af bil. Cyklisten, en 55-årig kvinde fra Rønne, var let tilskadekommen og blev kørt til Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital i en ambulance.
Bilisten, en 84-årig mand fra Rønne, blev sigtet for at overtræde sin vigepligt.









