KOMMUNALT: Bornholm er helt i top blandt de kommuner, der modtager mest støtte fra andre. Det viser en ny analyse fra tænketanken CEPOS.
Mens kommunalvalget nærmer sig, og debatten om den kommunale udligning presser sig på, viser en ny analyse fra tænketanken CEPOS, at 20 kommuner skiller sig ud ved, at de bidrager markant mere til fællesskabet, end de modtager — og 17 af dem ligger i hovedstadsområdet.
Blandt de største bidragsydere til andre kommuner er Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og også de jyske kommuner Skanderborg og Vejen. I den anden ende er det Langeland, Lolland, Bornholm, Guldborgsund og Morsø, der får mest ud af den kommunale udligning.
Analysen opgør omfordelingen mellem kommunerne på baggrund af borgernes skattebetalinger til staten, kommunernes tilskud og udligning samt udbetalte overførselsindkomster.
I hovedstadsområdet
“Det her dokumenterer, hvor stor en del af velfærdslæsset, der i dag bæres af de velstillede kommuner, hvoraf hovedparten ligger i hovedstadsområdet. Debatten handler ofte om, at de rige kommuner burde bidrage mere, men det hører med i det samlede billede, hvor meget de bidrager med i forvejen,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Store forskelle
Forskellene er markante: Hvor hver borger i Gentofte bidrager netto med 188.447 kroner til fællesskabet, modtager hver borger i Lolland netto 95.260 kroner.
Opgørelsen viser, at borgerne i 20 kommuner netto bidrager til velfærden i resten af landet, mens borgerne i de resterende 78 kommuner modtager mere fra fællesskabet, end de betaler.
“Hvis de 78 modtagerkommuner selv skulle finansiere deres velfærd og overførsler, ville det kræve en stigning i bundskatten på næsten 18 procentpoint. Det svarer årligt til 126.100 kroner mindre til en arbejderfamilie med to børn. Det er altså ikke småpenge, man modtager fra borgere i andre kommuner,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Advarer politikerne
Karsten Bo Larsen advarer politikerne mod at øge omfordelingen yderligere i forbindelse med den planlagte revision af udligningssystemet i 2028.
“Vi skal selvfølgelig have en vis kommunal omfordeling i Danmark. Men det er afgørende, at der samtidig er sunde incitamenter for alle kommuner til effektiv drift, til at tiltrække skatteydere, til at øge beskæftigelsen og fremme lokal økonomisk vækst osv.,” siger Karsten Bo Larsen og fortsætter:
”I dag har vi allerede en betydelig kommunal omfordeling, og hvis vi bare skruer endnu mere op for udligningen, vil vi samtidig skrue endnu mere ned for de sunde økonomiske incitamenter,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Ny model
Han opfordrer til, at en ny model bliver baseret på gennemskuelige og objektive kriterier — og ikke på vilkårlige skøn.
“Det vigtigste budskab herfra er, at man bør tænke sig grundigt om, inden man skruer yderligere på fordelingsnøglen. Der er allerede meget betydelig omfordeling i dag,” siger Karsten Bo Larsen.
