Ny direktør til Bornholms Brandforsikring

ERHVERV: Bestyrelsen har ansat en ny direktør til Bornholms Brandforsikring A/S og moderselskabet Bornholms Brand A.m.b.a.

Tobias Herbert Hansen – ny direktør på Bornholms Brandforsikring

 

Formand Per Hansen kan nu på bestyrelsens vegne offentliggøre navnet på den nye direktør, som overtager posten når nuværende direktør Morten Holten fratræder 31/7 2025. Efter en grundig rekrutteringsproces er valget faldet på Tobias Herbert Jensen, som i mere end 20 år har bestredet en række ledende stillinger, blandt andet Salgs- og Marketingschef, Afd. direktør, Kommerciel direktør samt Salgs- og Kundedirektør m.v.

Lokalt engagement
Tobias har et stort ønske om at bidrage til den fortsatte udvikling af Bornholms Brandforsikring og det lokale engagement, som følger af selskabets snævre geografiske afgrænsning og nærhed til kunder og samarbejdspartnere.

Per Hansen uddyber ” Vi har haft et rigtigt fint forløb med et rekrutteringsbureau, som har præsenteret gode kandidater og vi synes at vi har fået en kompetent, forsikringstung og empatisk ny direktør. Han er erfaren og har et godt kendskab til det at drive et gensidigt (kundeejet) forsikringsselskab, herunder har vi selvfølgelig lagt meget stor vægt på kandidaternes interesse og evne til at skabe gode relationer til medarbejdere, kunder samarbejdspartnere og øvrige interessenter på Bornholm”

Kendskab til Bornholm
Per fortæller videre at Tobias samtidig har kendskab til Bornholm og forsikringsmarkedet, da han som leder indenfor forsikringsbranchen, har haft sin gang på Bornholm i flere omgange. Ligesom han fra barndommen har særligt gode minder fra sommerferierne på Bornholm og derfor glæder sig til at vende tilbage og være med til at styrke Bornholms Brand til glæde for Bornholm og Bornholmerne.

Der vil ske en formel markering af direktørskiftet med en reception fredag 27. juni fra kl. 14 til 16 for samarbejdspartnere, kunder og venner af huset hos Wild Destillery i Lobbæk. Her vil både afgående og tiltrædende direktør deltage.

Du vil måske også synes om

Børn fik skøn dag i Middelaldercentret

BØRN: SportsCar Bornholm donerede sidste år 90.000 kr til Bornholms Hospitals børneafdeling. Forleden var børnene til et forrygende arrangement på Bornholms Middelaldercenter   SportCar Bornholm donerede sidste år 90.000 kroner, som skulle gå til arrangement for børn, der har en tilknytning til Bornholms Hospital, deres søskende og forældre. Hospitals børneafdeling

Læs mere »

Landbrugspolitik: Landmænd valfarter til stormøde

Landbrug: Knapt 3.000 har foreløbigt meldt sig til Landbrug & Fødevarers stormøde om regeringens landbrugspolitik.   Landbrug & Fødevarers stormøde for landmænd og fødevarevirksomheder på mandag bliver i et tætpakket Odense Congress Center. Torsdag middag nærmer tilmeldingerne sig 3.000. Det betyder, at stormødet nu flyttes fra en lokation til en

Læs mere »

14-årig kørte på hurtig knallert – lidt for hurtig…

POLITI: Man skal huske at have tingene i orden – også, når man kører på knallert. Det måtte både en 29-årig mand og en 14-årig dreng sande i går: Tirsdag ved middagstid blev en 14-årig dreng fra København stoppet på en knallert på Zahrtmannsvej i Rønne. Drengen blev herefter sigtet

Læs mere »