Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Torsdag 8. maj. Solen står op kl. 05.05 og går ned kl. 20.48. Dagen tiltaget med otte timer og 34 min.
Bornholmnyt.dk ønsker vore medlemmer en god torsdag.

Vejret på Bornholm i dag:
Først skyet men efterhånden nogen eller en del sol. Temp. mellem 9 og 12 grader og vinden bliver svag til jævn fra syd og sydøst, og aftager i løbet af dagen og bliver svag til let mest omkring syd. (DMI)

I dag er det Stanislaus dag
Efter en modig polsk bisp i Krakow, som lyste landets konge, Boleslaus den Anden, i band. Kongens soldater prøvede at dræbe biskoppen, men kunne ikke, så kongen måtte selv dræbe ham. Stanislaus blev ophøjet til helgen på denne dag i 1250 og er Polens nationalhelgen.

Vi siger tillykke til

1975 Enrique Iglesias, spansk sanger
1943 Waage Sandø, skuespiller
1926 David Attenborough, engelsk naturforsker

Vi optager gerne vore medlemmers fødselsdage også, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til finn.edvard@gmail.com.

Hvad skete historisk på datoen 8. maj?
2007 Klokken 21.45 går tiden i stå på Københavns Rådhus. Viserne har sat sig fast på rådhusuret, og i to dage må københavnerne undvære timeslag og klokkespil højt over Rådhuspladsen.

1998 Michael Laudrup meddeler, at han stopper sin fodboldkarriere efter VM i Frankrig.

1980 Verdenssundhedsorganisationen WHO erklærer officielt sygdommen kopper for udryddet.

1962 Radiorådet vedtager at indføre et P3 med lettere musik, som modtræk til den populære Radio Mer­cur, der sender fra et skib i Øresund.

1950 Kriminalpolitiet i Silkeborg modtager anmeldelse om et lig, fundet to dage tidligere under tørve­grav­ning i en nær­lig­gende mose. Det viser sig at være et mere end 2000 år gammelt, velbevaret lig fra jernalderen, den såkaldte Tollundmand.

1945 Klokken 8.00 er anden verdenskrig officielt forbi i Europa. Tyskland har betingelsesløst kapituleret.

1886 De første glas af dr. John S. Pembertons opkvikkende drik, Coca-Cola, bliver solgt fra Jacob’s Pharmacy i Atlanta, Georgia, USA.

1811 Der bliver udstedt kongelig forordning om, at alle huse i danske købstæder skal forsynes med husnumre.

Husker du?
Skuespilleren og “sengekantshelten” Ole Søltoft? Han døde 8. maj 1999, 58 år.

Du vil måske også synes om

Myte: Du skal kun tage D-vitamin i vinterhalvåret

SUNDHED: Bornholmnyt.dk’s sundhedsekspert, osteopat Philip Brunke Fagralid, skriver i denne måned om det vigtige D-vitamin. Er det rigtigt, man kun skal tage det om vinteren?  Læs artiklen og bliv klogere…   Af Philip Brunke Fagralid D-vitamin er et af de vitaminer, vi ikke rigtig kommer udenom. Det er nødvendigt for

Læs mere »

Tilbage til fortiden…

Skadefryd er et egenskab, der ligger denne signatur uendelig fjernt. Det er så nemt, som det noget forslidt, og lidt for meget, hedder: At se livet i “bagklogskabens ulideligt klare lys…” Så derfor skal det blot her konstateres, at farcen, for det er et for nogle af os, om folkeskolen

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Fredag 18. september. Solen står op klokken 6.37 og går ned klokken 19.10. Dagen er aftaget med fire timer og 51 min. (UV maks 2.9) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god weekend.   Vejret: Starter skyet med regn, men i løbet af formiddagen kommer der spredte byger og perioder med

Læs mere »