Bornholms Erhvervsfond støttede landbrug og turisme

ERHVERV: Bornholms Erhvervsfond har offentliggjort sin årsrapport. Erhvervsfonden gav i 2024 tilsagn om medfinansiering for i alt kr. 16,7 mio.kr. til investeringsprojekter i 14 forskellige bornholmske virksomheder. Tilsagnene er især givet til virksomheder indenfor landbrug og turisme.

Erhvervsfonden har først og fremmest støttet projekter indenfor landbrug og turisme i 2024.

 

Erhvervsfonden på Bornholm blev stiftet i 1972 med kapital fra Staten og de lokale pengeinstitutter. Ved udgangen af 2024 udgjorde det samlede udlån og tilsagn i alt kr. 69,3 mio.kr., fordelt på 93 projekter til at understøtte vækst og udvikling i bornholmske virksomheder.

Vigtig partner
”Vi ser os selv som en vigtig partner for de bornholmske virksomheder og iværksættere, når de har planer om udvidelser, ejer- og generationsskifte, eller ved etablering af ny virksomhed. Vi har her på øen et tæt og unikt samarbejde med de øvrige interessenter i erhvervslivet – det være sig rådgivere, banker, fonde, Business Center Bornholm og lokale Business Angels” siger Charlotte Rønhof, formand for Bornholms Erhvervsfond”.

Mere stabil økonomi
Formanden fortsætter: ”Efter en periode med stigende renter og inflation, er økonomien gennem 2024 blevet mere stabil, og der er en pæn økonomisk vækst i vores samfund. Erhvervsfonden har da også modtaget lidt flere låneansøgninger i forhold til forrige år. Men begivenhederne den seneste tid ude i den store verden betyder igen større usikkerhed. Det kan, forståeligt nok, få flere virksomheder til, at overveje situationen og eventuelt udskyde investeringer. Men det kan også give Bornholm nye muligheder. Det er derfor vigtigt for os, at potentielle låntagere og ikke mindst deres rådgivere er fuldt opmærksomme på, at lånevilkårene i Erhvervsfonden fortsat er meget attraktive,” siger Charlotte Rønhof og slutter:

Tilbyder lån
“Erhvervsfonden tilbyder lån til mange forskellige formål. Det kan være etablering eller udvidelse af virksomhed, lån til den grønne omstilling. Vi har gennem de senere år også medfinansieret en hel del generationsskifter, og her ser vi gode muligheder for at hjælpe de bornholmske virksomheder. Erhvervsfonden har ledige udlånsmidler og jeg håber, at vi modtager endnu flere ansøgninger, så vi kan forsætte med at hjælpe de bornholmske virksomheder med at udvikle deres forretning.”

Du vil måske også synes om

Myte: Du skal kun tage D-vitamin i vinterhalvåret

SUNDHED: Bornholmnyt.dk’s sundhedsekspert, osteopat Philip Brunke Fagralid, skriver i denne måned om det vigtige D-vitamin. Er det rigtigt, man kun skal tage det om vinteren?  Læs artiklen og bliv klogere…   Af Philip Brunke Fagralid D-vitamin er et af de vitaminer, vi ikke rigtig kommer udenom. Det er nødvendigt for

Læs mere »

Tilbage til fortiden…

Skadefryd er et egenskab, der ligger denne signatur uendelig fjernt. Det er så nemt, som det noget forslidt, og lidt for meget, hedder: At se livet i “bagklogskabens ulideligt klare lys…” Så derfor skal det blot her konstateres, at farcen, for det er et for nogle af os, om folkeskolen

Læs mere »

Nye digitale muligheder skal hjælpe med genoptræning

KOMMUNALT: Regionskommunen ønsker at udvide mulighederne for borgere, der er henvist til genoptræning. Kommunen er derfor med i et samarbejde i Kommunernes Landsforening om at udvikle digitale træningsløsninger, der kan foretages i hjemmet   Det skal i fremtiden også være muligt for borgere, der er henvist til genoptræning at foretage

Læs mere »